onsdag den 8. september 2010

Interaktivt undervisningsmateriale





Internetforlaget Clio Online har med det interaktive undervisningsmateriale www.danskhistorie.dk skabt et inspirerende og moderne undervisningsmateriale til brug for historie og danskundervisningen. Clio Online er et internetforlag, der udgiver digitale undervisningsmidler til grundskolen og gymnasiet. Firmaet ønsker at levere digitale undervisningsmaterialer af høj kvalitet.
Portalen danskhistorie.dk indeholder hovedlinjerne i den danske historie med tilhørende billeder, quizzer, lyd- og videoklip, aktuelle temaer samt forslag til diverse undervisningsforløb.

Artiklerne på danskhistorie.dk er skrevet i to udgaver. Den svære udgave er henvendt til elever i 7.-9. klasse, mens den lette version er henvendt til elever i 3.-6. klasse. Alle artikler begynder med et kort resumé, hvor artiklens hovedpunkter skitseres for at give eleverne et kort overblik over emnet. Selve indholdet i artiklerne er bygget op omkring nogle få væsentlige pointer om det pågældende emne omtalt i mindre afsnit. Imellem disse mindre afsnit løber en tydelig ”rød tråd”, der binder teksten sammen, og samtidig støtter elevernes sammenhængsforståelse.

Læreren har muligheden for at benytte sig af en række quizzer, som er gode at bruge i evalueringssammenhænge. Øverst på siden kan man finde oversigt over de forskellige historiske tidsperioder og det er nemt at skabe sig et historisk overblik. Et seriøst og gennemført digitalt undervisningsmateriale som givet vil afløse den slidte historiebog i skoletasken.

mandag den 23. august 2010

Styrkelse af Folkeskolen

Folkeskolen skal styrkes gennem moderne ledelse, velholdte skoler, forældresamarbejde og fællesskab i klasserne.

Danske og internationale forskere har påvist 11 forhold, der har betydning for elevernes læring i grundskolen og som politikere, skoleledere og lærere har mulighed for at ændre på. Alle er enige om at folkeskolen skal være bedre, nu har DPU ved Aarhus Universitet kommet med en rapport med konkrete forslag til hvordan folkeskolen kan forberedes på væsentlige på punkter.

"Denne undersøgelse har kortlagt de forhold, der har betydning for elevernes præstationer. Forskningen har i alt set på 22 forhold og vi har i denne undersøgelse påvist, at 11 forhold er af betydning. Derfor danner undersøgelsen et godt og solidt grundlag for skoleforvaltninger, skoleledere og for lærere for at lægge en strategi for systematisk at forbedre elevpræstationer ude i skolerne," siger professor Sven Erik Nordenbo, der er direktør i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og leder af undersøgelsen.

Fakta om undersøgelsen og om metoden

Undersøgelsen "Input, Process, and Learning in primary and lower secondary schools. A systematic review carried out for The Nordic Indicator Workgroup (DNI)" er bestilt af Nordisk Evalueringsnetværk.

Forskerne har set på alle nationale og internationale studier fra 1990 til 2008 og har valgt de undersøgelser ud, hvor der er en kombination af to eller flere faktorer. Når man rapporterer om flere forhold, kan man se hvilke forhold, der er signifikante og hvilke forhold, der ikke er. Sandsynligheden for, at forskerne har peget på de rigtige faktorer bliver dermed langt større, end hvis de havde opgjort det ud fra enkeltfaktorundersøgelser.

Læs artiklen på Information.dk
http://www.information.dk/241725


Besøg DPU

http://dpu.dk/site.aspx?p=6641&newsid1=10892


Hent rapporten på engelsk:

http://www.dpu.dk/everest/Publications/Udgivelser/Clearinghouse/20100809155900/CurrentVersion/SR5-FinalVersion-15.06.2010.pdf

søndag den 22. august 2010

Netdansk - interaktiv grammatik

Netdansk

Netdansk er et kursus i dansk ordforråd og grammatik for studerende og andre som skal opholde sig i Danmark. Du lærer noget om Danmark og danskerne og vil kunne bruge øvelserne i praksis.

Netdansk er beregnet som selvstudium.

fredag den 26. februar 2010

Skolelukninger frem mod 2014

1.511 almindelige folkeskoler var der i Danmark ved kommunevalget den 17. november 2009. Man regner med at der vil blive lukket mellem 200-300 skoler frem mod 2014. Desuden vil elevtallet falde med omkring 75.000 i løbet af de næste 15 år.

Mange små skoler med store driftsomkostninger sætter de kommunale udgifter under pres. Desuden er specialundervisningen blevet en kommunal opgave, hvilket også har vist sig at være en omkostningstung driftsopgave. Mange kommunalpolitikerne ønsker at finde resurser på skoleområdet, og her er det nærliggende at se på skolelukninger i forbindelse med strukturændring på kommunalt niveau. Argumentet lyder: stordriftsfordele, besparelse på driftsudgifter til små skoler, større læringsmiljøer til fordel for elever, lærere og pædagoger, øget faglighed, etc.

Skolelukninger er dog ikke populære og især lokalområder i landdistrikterne vil komme under pres. Tankstationen, forsamlingshuset og den lokale købmand er lukket. Nu mangler man kun lukning af folkeskolen og folkekirken – så er landbysamfundet lukket mener nogle. Kun den lokale sportsklub vil i så fald være bindeled i byen.

Følg skolelukningerne landet over på nedenstående kort:



Vis Skolelukninger i 2008-2010 på et større kort

lørdag den 6. februar 2010

Fritagelse for nationale test

Fritagelse med forældres samtykke
Elever med særlige behov, oftest specialskoleelever, kan fritages fra de obligatoriske nationale test, hvis det skønnes at det ikke vil være meningsfuldt at gennemføre nationale test som led i evalueringen af elevens udbytte af undervisningen i faget eller fagområdet. Det sker efter § 6, stk 2 jf. bek nr. 1000.

Fritagelse sker ud fra følgende fire begrundelser:
1. Fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, jf. bkg. nr. 1157, § 6, stk. 2 (Bek nr. 1000 26.10.2009)
2. Utilstrækkelige danskkundskaber, jf. bkg. nr. 1157, § 6, stk. 2 (Bek nr. 1000 26.10.2009)
3. Fritaget for undervisning i faget, jf. bkg. 1373, § 13
4. Undervises ikke i faget, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4

Skolens leder kan, efter samråd med eleven og dennes forældre - på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering - fritage eleven for deltagelse i testen. Skolelederen kan kun fritage eleven, hvis elev og forældre er enige. Det er altså ikke lærerens vurdering som er gældende. Ønsker forældre og elev fritagelse, skal lærer indstille til skolens leder om fritagelse.

Vedrørende en pædagogisk psykologisk vurdering (PPR-rapport)
En PPR-udredning i forhold til fritagelse af de nationale test kan undlades, hvis skoleleder og forældre skønner det er unødvendigt. Forældre kan dog til enhver tid bede om inddragelse af pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR)

Anden evaluering skal foretages
Ved fritagelse for de nationale test skal elevens udbytte af undervisningen evalueres på anden vis. Der skal således fastlægges metoder til evaluering, der træder i stedet for de nationale test.

Det vil være væsentligt for elever med særlige behov, idet for en stor dels vedkommende ikke vil være aktuelt at tage en national test. Elevens udbytte af undervisningen skal således evalueres på anden vis. Det er ikke gjort med en fritagelse for test.

Denne evaluering vil være naturlig at beskrive i elevens individuelle handleplan eller elevplan. Elever og forældre vil hermed orienteres løbende ved skole/hjem-samtaler. Derfor vil en synliggørelse af den løbende evaluering være et væsentligt element i elevens elevplan på specialskoler.

Argumentet for, at specialskolebørn skal tage de nationale test, er, at testene er adaptive - dvs. går ned i sværhedsgrad alt afhængig af elevens evner. Derfor mener Danske Handicaporganisationer, at alle børn skal have samme mulighed for at få testet deres evner.


Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1000 af 26.10.2009

Bilag 2 til bek. nr. 1000 af 26.10.2009

Læs mere på : Skolestyrelsen

søndag den 10. januar 2010

Samtalegruppe for børn med ADHD

Børnebasen er et tilbud om samtalegrupper for henholdsvis børn og unge med psykisk syge forældre og for unge med ADHD i Holstebro Kommune. Kommunen har fået bevilget i alt 1,4 mio. kr. fra statens satspuljemidler til projektet, der skal strække sig over de næste 4 år.

Bbasen er 2 delt, således der etableres samtalegrupper for børn og unge med psykisk syge forældre samt børn og unge med ADHD

Grupperne har til formål, at øge børnenes / de unges kompetencer til at klare de givne livspræmisser.

Den første samtalegruppe for 16-19-årige piger med ADHD startede lige før jul. Den kører indtil sommeren 2010, hvorefter en ny gruppe starter. Børnegrupperne for unge med psykisk syge starter her i begyndelsen af året.
Samtalegrupperne sammensættes efter alder. Der bliver fem-otte børn/unge i hver gruppe – afhængig af, om det er forældre eller de unge, der har en diagnose på psykisk sygdom.

På hjemmesiden fortælles der om de to grupper:

Børn & unge af psykisk syge forældre

Formålet er at etablere et støttende tilbud til børnefamilier med psykisk sygdom med det mål, at styrke deres modstandsdygtighed overfor påvirkningen af de svære opvækstvilkår de lever i, når en eller begge forældre er psykisk syge.

Når forældre rammes af vanskeligheder berører det hele familien og dens måde at fungere på. Især påvirkes børnene, som har deresforældre, som tryghed og forbilleder i deres liv. Børn og unge kan få den oplevelse, at det afhænger af dem, om deres forældre har det godt eller dårligt. Koncekvensen heraf kan blive, at de kommer til at føle et alt for stort ansvar for deres forældre og familien.

Formålet er på kort sigt at skabe et frirum, hvor børn og unge har det rart, hvor de kan få oplevelsen af, at andre er i en lignende situation - en genkendelighed, som kan medvirke til at bryde en evt. ensomhedsfølelse.

Formålet på lang sigt er, at forebygge isolation, øge bevidstheden om egne handlemuligheder, skabe rum for at bryde tabuer - ude som hjemme, og herigennem tale åbent om det. Ikke mindst styrke deres tro på, at det er okay, at bede om hjælp. Forebygge at målgruppen ikke senere får sociale problemer, der kræver en indsats fra det offentlige eller at barnet / den unge senere udvikler psykisk sygdom.

Børn & unge med ADHD

Børn & unge med ADHD har mange fælles nævnere med ovenstående - Det særlige formål for denne målgrupper er, at etablere et støttende tilbud til børn & unge med psykisk sygdom med det mål, at styrke deres modstandsdygtighed overfor påvirkningen af de svære opvækstvilkår, de har grundet i deres psykiske lidelse.

Barnets / den unges oplevelse og tro på eget værd er ofte svækket grundet omgivelsernes manglende indsigt, hvilket gør at barnet / den unge føler sig misforstået, udstillet eller svigtet.
Formålet er at skabe rum for at møde ligestillede, hvor det er muligt at dele oplevelser og erfaringer, som det kan være værdifuldt at få redskaber til at håndtere i hverdagen.
Et lokalt netværk, hvor afsættet er ligestillede - med mulighed for at styrke hinandens ressourcer, idet de har fælles forståelsesramme at anskue verden ud fra.

På langt sigt er målet at forebygge, at barnet / den unges psykiske lidelse forværres eller at de udvikler andre sociale probelmstillinger.

Samtalegruppen ses som et supplement til den hjælp, som børnene / de unge allerede får via det sociale system.

Besøg hjemmesiden på: http://www.bbasen.dk/

fredag den 13. november 2009

Børns Vilkår

Opdragelse
Det er forbudt at slå sine børn. Det ved de fleste forældre i dag. Fysisk, såvel som psykisk vold er strafbart. Psykisk vold kan være verbale ydmygelser, tavshed og andre nedværdigende handlinger. Psykisk vold sætter ikke blå mærker, men er ligeså skadeligt for barnets udvikling. Opdragelse er derfor ikke det samme som sanktioner. Opdragelse er heller ikke 'kæft' eller 'trit'. Opdragelse er retning. Men i hvilken 'retning' skal vi forældre så gå?

Opdragelse er retning
Forældre ved godt, at det først og fremmest er dem, der har ansvaret for en god start på livet for børnene. Det er forældrenes kærlighed, accept og forståelse, der skaber den rette grobund for barnets selvtillid og selvværd.

Samtidig ønsker vi, at vores børn viser hensyn, tænker på andre og kan indgå i et fællesskab. Vi ønsker også at dække de behov hos barnet, som ikke altid er sammenfaldende med barnets ønsker: Morgenmad i stedet for slik, aktiv leg i stedet for fjernsyn, faste sengetider mv.

Dillemmaer
Opdragelsesdebatten har to poler. Denne ene side taler meget om at 'sætte grænser' og træde i voksenkarakter. Den anden pol ønsker hverken grænser eller opdragelse. Vi tror ikke på, at virkeligheden er så 'sort og hvid'. Der er ikke brug for 'kæft og trit' men for 'retning', for det betyder tryghed. Forældre kan godt være en naturlig autoritet uden at være autoritær.

Alligevel oplever mange vanskeligheder med forældrerollen. Vi ved en helt masse om, hvad der ikke er godt, og mindre om hvad der er godt. Vi ved, at børn trives med én base, men hvad stiller man op, når skilsmissen er uundgåelig? Ungen græder hjerteskærende ved aflevering i vuggestuen, og man har lyst til at vende om. Den 6 årige glæder sig til skolen, men er måske ikke klar? Den 14 årige vil pierces i navlen, og den 15 årige nægter at slukke for Tv’et?

Der foregår ikke en automatisk overlevering af forældrekultur imellem generationerne, og tiden byder på nye slags udfordringer og overvejelser. Derfor skal der opdrages både med 'hjerte og hjerne'. Hjerne fordi det kan være godt at hente oplysninger, informationer og gode råd udefra. Hjerte fordi der skal medfølelse og indlevelse til.

Pas på hvad du gør i afmagt.
De fleste forældre ved og mener, at det er forkert at slå og udøve psykisk afstraffelse. Men alle forældre kan stå i en situation, hvor de føler sig trætte og provokerede og har lyst til at slå eller på anden måde straffe barnet. Ignorering, længerevarende tavshed eller andre psykisk hårde sanktionsformer kan ligesom fysisk afstraffelse være skadeligt og skabe angst, usikkerhed og aggressivitet hos barnet.

Ofte er det kombinationen af konflikt med barnet og øvrige problemer fx på jobbet, i parforholdet eller andet, der udløser urimelige reaktioner mod barnet. Urimelige fordi børn ofte straffes for at være urolige, larmende, glemsomme og 'ulydige' - altså helt naturlige reaktioner hos børn, når de er trætte, sultne, sløje, kontaktsøgende, meget nysgerrige eller andet. Det er en udfordring for forældre at skulle abstrahere fra 'ydre problemer', men det er en god idé at være bevidst om 'presset', så barnet ikke får skylden for en voldsom reaktion.

LÆS MERE HER