Thomas Aastrup Rømers 30 gode råd til læreren

Disse råd er til lærere. Til gengæld er de ikke for klasserumsledere, psykologer, embedsmænd, kommunikations­medarbejdere, socialpædagoger, kommunale servicemedarbejdere, konsulenter, læringsdesignere, forskere ­­eller velfærdsarbejdere.


1. Følg ikke en disposition og lav helst heller ikke nogen. Undervisningen skal udvikle sig med stoffet og de involveredes spørgsmål. Undervisning er en myldrende bevægelse.

2. Forbered dig heller ikke særligt meget (sæt måske en blomst på bordene). Læs blot det samme som eleverne. Undervisningens indhold viser sig herudfra. Det kommer ikke fra en forberedt lærer, men bliver til i diskussion mellem undervisningens deltagere. Undervisning er offentlig forberedelse.

3. Lær ikke nogen at reflektere - det er en kompetence, der eroderer karakteren. Lær folk at tænke. Lær dem det ved at vise det.

4. Kundskaber skal læres udenad. Kundskaber er kulturens yderside. De kan ikke forklares. De må læres. En tiårig skal kunne alle store danske byer, større åer, søer og så videre. En tolvårig skal kunne det tilsvarende med de europæiske stednavne. Detaljerne er et statsanliggende. Kundskaber bør primært knyttes til danske og europæiske forhold.

5. Tal forholdsvist uforståeligt. Det vil være mest i overensstemmelse med virkeligheden. Verden er ikke gjort af ord og deres ting, men af ord, og det som ordet udelukker. Det forståelige (ordet) og det uforståelige (det, som er udelukket, altså det uden navn) hænger uløseligt sammen. Virkeligheden viser sig ikke i »x er sådan«, men i »x er ikke sådan, men sådan«. I forskellens og polemikkens form. Det forståelige, altså »x er sådan«, er derfor kun halvdelen. Hvorfor undervise i halvdelen? Så hellere være forholdsvis uforståelig. Du skal altså ikke formidle, men udtrykke dig som en kunstner, det vil sige forholdsvist uforståeligt.

6. Minimer forklaringer. Forklaringer gør oftest eleverne og de studerende dummere, end de er i forvejen (pludselig er de jo nogen, der har brug for en forklaring), og man glemmer, at eleven er en intelligent vilje. Desuden ledsages forklaringer ofte af et »har du forstået?« Opfat det som et mareridt, hvis eleven svarer ja til det. Hvis du endelig skal forklare noget, så bed eleven om at fortælle, hvorfor han ikke har forstået, og responder uden forklaringer på hans ytring.

7. Hold elevernes opmærksomhed på tingene selv. Udryd alle lærebøger, der forestiller at tale klart og forståeligt ud fra en eller anden abstrakt ansigtsløshed (det er de fleste). De hæmmer opmærksomheden. Læs i stedet bøger, hvor forfatteren har tænkt eller gjort noget selv. En, som har noget at fortælle og intet at forklare. Alting har et ansigt.

8. Tag ikke udgangspunkt i børnenes erfaringer eller behov. Konsekvensen af reformpædagogik er, at uddannelse bliver privat og biologisk. Din opgave er ikke at opdrage menneskeunger. Din opgave er at beskytte den vestlige og nationale offentlige samtale om de tre bekendte ubekendte: Naturen, tænkningen og Jesu liv.

9. Vis en eller anden grad af ubehag, hvis børnene siger det samme som dig eller som hinanden (undtagen i forbindelse med kundskaber og nationale sange). Hold øje med, om de siger noget forskelligt, og hvad forskellen kan blive til. Når de siger noget forskelligt, så henvend dig som ligemand (her er forklaringer helt forbudte).

10. Nær følelser for stoffet og for det, barnet kan blive til i nationens frie offentlige liv. En lærer elsker sit stof (lig fortiden) og sine børns (og nationens) fremtid.

11. Lær børnene at sige De. Det understreger, at vi er væk fra familien og arbejdslivet. Påfør også gerne børnene en smuk uniform, så de kan adskille sig fra hinanden i tale.

12. Forvent et praksischok. Hvis det ikke kommer, så klag til læreruddannelsesstedet.

13. Vær meget mistænksom, hvis du får gode evalueringer eller scorer højt i tilfredshedsundersøgelser. Det siger ikke noget om dig, men kun om dem, der evaluerer. Lyt kun til kritik udtrykt i sandhed. Kun fra interesserede, som ingen metoder bruger, som har et navn, og som kan kigge opmærksomt på tingene.

14. Vær også mistænksom over for metoder, der har evidensbaseret effekt (men orienter dig). Metoder, der har evidensbaseret effekt, er ikke pædagogiske, fordi deres effekt kun kan måles, når metoderne er løsrevet fra elev, lærer og kultur. Pædagogik virker ikke på samme måde som en medicin, men ligesom når en person »virker i samfundet«. Pædagogik er virksom - den myldrer.

15. Tro at du ved noget, men vid, at det kun er tro. Du ved, at du tror, de andre (erhvervslivet, kommunikationsafdelingerne og kommunerne) tror, at de ved. Det gør hele forskellen, der berettiger din uforståelige autoritet. Hvis de andre fremturer, så smil forlegent eller brug din kritiske fornuft offentligt.

16. Forbered ikke til det kommende arbejdsliv. Kompetencer nedbryder uddannelsens kvalitet. Kompetencer kan eleverne og de studerende lære andre steder - ikke i skolen. Skolen skal ikke forberede til en globaliseret et eller andet eller til et moderne arbejdsliv. Skolen forbereder til frihed, og det er det modsatte af kompetencer (som er evnen til at tilpasse sig bestemte situationer uanset deres værdi).

17. Stol ikke på de nye monarkier. Du ved: Kontrakter på alle forvaltningsniveauer, incitamentsstrukturer, loyalitetsløfter, smarte slogans (verdens bedste til dit og dat), fine konvolutter, kommunikationsafdelinger og managementsprog. Deres mål er ensretning og effektivitet. Ødelæg disse monarkier med sandhed. Alt, hvad det kræver, er lidt mod og en anelse selvbeherskelse. Skoler og uddannelsessteder er ved at dø i en blanding af neoliberal og reformpædagogisk korpsånd, og det er snart umuligt at møde en interessant kritik fra folk, der er ansat i disse monarkier. Du er der ikke for monarkierne. Du er der for at beskytte vores fælles verden, og monarkierne gør alt for at nedbryde den fælles verden.

18. Forbyd næsten al teknologi på skolen (se punkt 19). Elever skal lære at tænke, bevæge sig og tale. De skal ikke sms'e, chatte, surfe, spille eller opsøge leksika med begrænset lødighed.

19. Udryd projektarbejde i den nuværende form, som er en kombination af metoderytteri og udvekslinger mellem lige uvidende. Rigtigt projektarbejde foregår i udvekslingen mellem samfundets virkelige og potentielle sociale praksisser (her må man godt bruge teknologi) og ikke i et grupperum med lejlighedsvise besøg af en lærer, der »tjekker«, om man følger den rigtige metode. Adjø til 1980'er-versionen af 1970'erne.

20. Vær på vagt, når du er ansat på en kommunal skole. De er alt for optaget af at spare penge, yde velfærdsservice og af at forsørge en kommunikationsafdeling, der skal formidle centralistiske værdier. Du risikerer derfor at blive nærig, bureaukratisk, rettighedsorienteret og underdanig. Du ophører med andre ord med at være lærer. Desuden er disse organisationer til fals for alle mulige fikse evidensbaserede ideer.

21. Tal sandhed over for din overordnede. Det giver de dårligste evalueringer (Sokrates blev henrettet). Desuden er den (altså sandheden) uforståelig alligevel.

22. Spil musik hver dag, men kun musik, som børn i dag ikke kender, og syng ikke nyere sange i undervisningstiden.

23. Sørg for at alle unge, før de bliver 17 år, behersker et håndværk, et musikinstrument og en idrætsgren.

24. Etabler og støt op om et omfattende socialt og kulturelt liv på skolen med velgørenhed, sociale og kunstneriske aktiviteter, naturlejre, koncerter, udstillinger og offentlig kappestrid. Drop i stedet frikvartererne. Skole er i forvejen fri tid (jævnfør det græske Schole = Fri tid, altså fri fra arbejde). Nedlæg også skolefritidsordningerne. Pæda­gogik er ikke en »ordning«.

25. Forældre bør orienteres, men bør kun inddrages, i det omfang læreren finder det nyttigt.

26. Overgreb og ukvemsord mod lærere er værre end ditto mod politiet, og de bør straffes hårdt og prompte. Politiet beskytter blot vores kroppe og private ejendom. Læreren beskytter vores offentlige verden.
27. Vær venlig og interesseret i alt, hvad eleverne fortæller. Spørg også om de er enige i fredagens X-faktor-afgørelse, og hvad de synes om Liverpools seneste kamp. Vær i det hele taget et ordentligt menneske (selvom det ikke har noget med uddannelse at gøre).

28. Indfør ti minutters fuldstændig tavshed hver dag. Man må ikke falde i søvn.

29. Hav ingen mål på forhånd. Hvis du alligevel har mål, så skal de være uklare. Kig i stedet efter pejlemærker i din omgang med eleven og stoffet og nationens frie liv. Hold øje med, hvad der kommer til syne.

30. Eleverne skal ikke lære at lære. De skal lære at møde virkeligheden med tænksomhed, sympati, karakter og opmærksomme sanser. Og de skal lære at fortælle (på alle mulige måder) alle om dette mødes karakter og betydning.

Læsepris til læsekonsulent Lillian Byrialsen

I Norddjurs kommune er der udarbejdet en handleplan for læsning. Den blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i marts 2009. Handleplanen har til formål at styrke alle elevers læsefærdigheder, og at styrke den forebyggende indsats for elever i risiko for at få læsevanskeligheder. I foråret 2009 arbejder en gruppe skoleledere med at skitsere en iværksættelsesplan for handleplanen for læsning.

Læsekonsulent Lillian Byrialsen modtog Undervisningsministeriets Læsepris 2010 for sit uddannelsesforløb og arbejde i Norddjurs Kommune. Hun har vist, hvordan teori og praksis kan gå hånd i hånd og udmøntes i en eksemplarisk praksis.
Undervisningsminister Tina Nedergaard overrakte prisen på Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant, i København.

”Læsning er grundlaget for at lære i alle fag, og vi kan nå langt med at styrke læsningen ved at lære af hinandens gode eksempler. Lillian Byrialsens arbejde viser betydningen af faglige ildsjæle i kommunerne, og hvordan deres viden og engagement kan tjene til inspiration for undervisere, specialundervisere og kommunale administratorer og bidrage til, at sammenhængen mellem forskning og praksis styrkes,” siger ministeren.

Lillian Byrialsen har arbejdet som læsekonsulent i Norddjurs Kommune i tre år. Her har hun blandt andet været med til at oprette et læse-sprogcenter – et helhedsorienteret tilbud for elever med læsevanskeligheder på mellemtrinet og i udskolingen.

Lillian Byrialsen har også været primus motor for udvikling af en kommunal handlingsplan for læsning i fagene, der aktivt inddrager faglærerne. Hun har igangsat et projekt om ordblindhed i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og samlet skolens læsevejledere i et netværk.

Hent Norddjurs kommunes Handleplan for læsning

Interaktivt undervisningsmateriale

Internetforlaget Clio Online har med det interaktive undervisningsmateriale www.danskhistorie.dk skabt et inspirerende og moderne undervisningsmateriale til brug for historie og danskundervisningen. Clio Online er et internetforlag, der udgiver digitale undervisningsmidler til grundskolen og gymnasiet. Firmaet ønsker at levere digitale undervisningsmaterialer af høj kvalitet.
Portalen danskhistorie.dk indeholder hovedlinjerne i den danske historie med tilhørende billeder, quizzer, lyd- og videoklip, aktuelle temaer samt forslag til diverse undervisningsforløb.

Artiklerne på danskhistorie.dk er skrevet i to udgaver. Den svære udgave er henvendt til elever i 7.-9. klasse, mens den lette version er henvendt til elever i 3.-6. klasse. Alle artikler begynder med et kort resumé, hvor artiklens hovedpunkter skitseres for at give eleverne et kort overblik over emnet. Selve indholdet i artiklerne er bygget op omkring nogle få væsentlige pointer om det pågældende emne omtalt i mindre afsnit. Imellem disse mindre afsnit løber en tydelig ”rød tråd”, der binder teksten sammen, og samtidig støtter elevernes sammenhængsforståelse.

Læreren har muligheden for at benytte sig af en række quizzer, som er gode at bruge i evalueringssammenhænge. Øverst på siden kan man finde oversigt over de forskellige historiske tidsperioder og det er nemt at skabe sig et historisk overblik. Et seriøst og gennemført digitalt undervisningsmateriale som givet vil afløse den slidte historiebog i skoletasken.

Styrkelse af Folkeskolen

Folkeskolen skal styrkes gennem moderne ledelse, velholdte skoler, forældresamarbejde og fællesskab i klasserne.

Danske og internationale forskere har påvist 11 forhold, der har betydning for elevernes læring i grundskolen og som politikere, skoleledere og lærere har mulighed for at ændre på. Alle er enige om at folkeskolen skal være bedre, nu har DPU ved Aarhus Universitet kommet med en rapport med konkrete forslag til hvordan folkeskolen kan forberedes på væsentlige på punkter.

"Denne undersøgelse har kortlagt de forhold, der har betydning for elevernes præstationer. Forskningen har i alt set på 22 forhold og vi har i denne undersøgelse påvist, at 11 forhold er af betydning. Derfor danner undersøgelsen et godt og solidt grundlag for skoleforvaltninger, skoleledere og for lærere for at lægge en strategi for systematisk at forbedre elevpræstationer ude i skolerne," siger professor Sven Erik Nordenbo, der er direktør i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og leder af undersøgelsen.

Fakta om undersøgelsen og om metoden

Undersøgelsen "Input, Process, and Learning in primary and lower secondary schools. A systematic review carried out for The Nordic Indicator Workgroup (DNI)" er bestilt af Nordisk Evalueringsnetværk.

Forskerne har set på alle nationale og internationale studier fra 1990 til 2008 og har valgt de undersøgelser ud, hvor der er en kombination af to eller flere faktorer. Når man rapporterer om flere forhold, kan man se hvilke forhold, der er signifikante og hvilke forhold, der ikke er. Sandsynligheden for, at forskerne har peget på de rigtige faktorer bliver dermed langt større, end hvis de havde opgjort det ud fra enkeltfaktorundersøgelser.

Læs artiklen på Information.dk
http://www.information.dk/241725


Besøg DPU

http://dpu.dk/site.aspx?p=6641&newsid1=10892


Hent rapporten på engelsk:

http://www.dpu.dk/everest/Publications/Udgivelser/Clearinghouse/20100809155900/CurrentVersion/SR5-FinalVersion-15.06.2010.pdf

Netdansk - interaktiv grammatik

Netdansk

Netdansk er et kursus i dansk ordforråd og grammatik for studerende og andre som skal opholde sig i Danmark. Du lærer noget om Danmark og danskerne og vil kunne bruge øvelserne i praksis.

Netdansk er beregnet som selvstudium.

Skolelukninger frem mod 2014

1.511 almindelige folkeskoler var der i Danmark ved kommunevalget den 17. november 2009. Man regner med at der vil blive lukket mellem 200-300 skoler frem mod 2014. Desuden vil elevtallet falde med omkring 75.000 i løbet af de næste 15 år.

Mange små skoler med store driftsomkostninger sætter de kommunale udgifter under pres. Desuden er specialundervisningen blevet en kommunal opgave, hvilket også har vist sig at være en omkostningstung driftsopgave. Mange kommunalpolitikerne ønsker at finde resurser på skoleområdet, og her er det nærliggende at se på skolelukninger i forbindelse med strukturændring på kommunalt niveau. Argumentet lyder: stordriftsfordele, besparelse på driftsudgifter til små skoler, større læringsmiljøer til fordel for elever, lærere og pædagoger, øget faglighed, etc.

Skolelukninger er dog ikke populære og især lokalområder i landdistrikterne vil komme under pres. Tankstationen, forsamlingshuset og den lokale købmand er lukket. Nu mangler man kun lukning af folkeskolen og folkekirken – så er landbysamfundet lukket mener nogle. Kun den lokale sportsklub vil i så fald være bindeled i byen.

Følg skolelukningerne landet over på nedenstående kort:



Vis Skolelukninger i 2008-2010 på et større kort

Fritagelse for nationale test

Fritagelse med forældres samtykke
Elever med særlige behov, oftest specialskoleelever, kan fritages fra de obligatoriske nationale test, hvis det skønnes at det ikke vil være meningsfuldt at gennemføre nationale test som led i evalueringen af elevens udbytte af undervisningen i faget eller fagområdet. Det sker efter § 6, stk 2 jf. bek nr. 1000.

Fritagelse sker ud fra følgende fire begrundelser:
1. Fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, jf. bkg. nr. 1157, § 6, stk. 2 (Bek nr. 1000 26.10.2009)
2. Utilstrækkelige danskkundskaber, jf. bkg. nr. 1157, § 6, stk. 2 (Bek nr. 1000 26.10.2009)
3. Fritaget for undervisning i faget, jf. bkg. 1373, § 13
4. Undervises ikke i faget, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4

Skolens leder kan, efter samråd med eleven og dennes forældre - på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering - fritage eleven for deltagelse i testen. Skolelederen kan kun fritage eleven, hvis elev og forældre er enige. Det er altså ikke lærerens vurdering som er gældende. Ønsker forældre og elev fritagelse, skal lærer indstille til skolens leder om fritagelse.

Vedrørende en pædagogisk psykologisk vurdering (PPR-rapport)
En PPR-udredning i forhold til fritagelse af de nationale test kan undlades, hvis skoleleder og forældre skønner det er unødvendigt. Forældre kan dog til enhver tid bede om inddragelse af pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR)

Anden evaluering skal foretages
Ved fritagelse for de nationale test skal elevens udbytte af undervisningen evalueres på anden vis. Der skal således fastlægges metoder til evaluering, der træder i stedet for de nationale test.

Det vil være væsentligt for elever med særlige behov, idet for en stor dels vedkommende ikke vil være aktuelt at tage en national test. Elevens udbytte af undervisningen skal således evalueres på anden vis. Det er ikke gjort med en fritagelse for test.

Denne evaluering vil være naturlig at beskrive i elevens individuelle handleplan eller elevplan. Elever og forældre vil hermed orienteres løbende ved skole/hjem-samtaler. Derfor vil en synliggørelse af den løbende evaluering være et væsentligt element i elevens elevplan på specialskoler.

Argumentet for, at specialskolebørn skal tage de nationale test, er, at testene er adaptive - dvs. går ned i sværhedsgrad alt afhængig af elevens evner. Derfor mener Danske Handicaporganisationer, at alle børn skal have samme mulighed for at få testet deres evner.


Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1000 af 26.10.2009

Bilag 2 til bek. nr. 1000 af 26.10.2009

Læs mere på : Skolestyrelsen