Netdansk
Netdansk er et kursus i dansk ordforråd og grammatik for studerende og andre som skal opholde sig i Danmark. Du lærer noget om Danmark og danskerne og vil kunne bruge øvelserne i praksis.
Netdansk er beregnet som selvstudium.
søndag den 22. august 2010
fredag den 26. februar 2010
Skolelukninger frem mod 2014
1.511 almindelige folkeskoler var der i Danmark ved kommunevalget den 17. november 2009. Man regner med at der vil blive lukket mellem 200-300 skoler frem mod 2014. Desuden vil elevtallet falde med omkring 75.000 i løbet af de næste 15 år.
Mange små skoler med store driftsomkostninger sætter de kommunale udgifter under pres. Desuden er specialundervisningen blevet en kommunal opgave, hvilket også har vist sig at være en omkostningstung driftsopgave. Mange kommunalpolitikerne ønsker at finde resurser på skoleområdet, og her er det nærliggende at se på skolelukninger i forbindelse med strukturændring på kommunalt niveau. Argumentet lyder: stordriftsfordele, besparelse på driftsudgifter til små skoler, større læringsmiljøer til fordel for elever, lærere og pædagoger, øget faglighed, etc.
Skolelukninger er dog ikke populære og især lokalområder i landdistrikterne vil komme under pres. Tankstationen, forsamlingshuset og den lokale købmand er lukket. Nu mangler man kun lukning af folkeskolen og folkekirken – så er landbysamfundet lukket mener nogle. Kun den lokale sportsklub vil i så fald være bindeled i byen.
Følg skolelukningerne landet over på nedenstående kort:
Vis Skolelukninger i 2008-2010 på et større kort
Mange små skoler med store driftsomkostninger sætter de kommunale udgifter under pres. Desuden er specialundervisningen blevet en kommunal opgave, hvilket også har vist sig at være en omkostningstung driftsopgave. Mange kommunalpolitikerne ønsker at finde resurser på skoleområdet, og her er det nærliggende at se på skolelukninger i forbindelse med strukturændring på kommunalt niveau. Argumentet lyder: stordriftsfordele, besparelse på driftsudgifter til små skoler, større læringsmiljøer til fordel for elever, lærere og pædagoger, øget faglighed, etc.
Skolelukninger er dog ikke populære og især lokalområder i landdistrikterne vil komme under pres. Tankstationen, forsamlingshuset og den lokale købmand er lukket. Nu mangler man kun lukning af folkeskolen og folkekirken – så er landbysamfundet lukket mener nogle. Kun den lokale sportsklub vil i så fald være bindeled i byen.
Følg skolelukningerne landet over på nedenstående kort:
Vis Skolelukninger i 2008-2010 på et større kort
lørdag den 6. februar 2010
Fritagelse for nationale test
Fritagelse med forældres samtykke
Elever med særlige behov, oftest specialskoleelever, kan fritages fra de obligatoriske nationale test, hvis det skønnes at det ikke vil være meningsfuldt at gennemføre nationale test som led i evalueringen af elevens udbytte af undervisningen i faget eller fagområdet. Det sker efter § 6, stk 2 jf. bek nr. 1000.
Fritagelse sker ud fra følgende fire begrundelser:
1. Fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, jf. bkg. nr. 1157, § 6, stk. 2 (Bek nr. 1000 26.10.2009)
2. Utilstrækkelige danskkundskaber, jf. bkg. nr. 1157, § 6, stk. 2 (Bek nr. 1000 26.10.2009)
3. Fritaget for undervisning i faget, jf. bkg. 1373, § 13
4. Undervises ikke i faget, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4
Skolens leder kan, efter samråd med eleven og dennes forældre - på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering - fritage eleven for deltagelse i testen. Skolelederen kan kun fritage eleven, hvis elev og forældre er enige. Det er altså ikke lærerens vurdering som er gældende. Ønsker forældre og elev fritagelse, skal lærer indstille til skolens leder om fritagelse.
Vedrørende en pædagogisk psykologisk vurdering (PPR-rapport)
En PPR-udredning i forhold til fritagelse af de nationale test kan undlades, hvis skoleleder og forældre skønner det er unødvendigt. Forældre kan dog til enhver tid bede om inddragelse af pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR)
Anden evaluering skal foretages
Ved fritagelse for de nationale test skal elevens udbytte af undervisningen evalueres på anden vis. Der skal således fastlægges metoder til evaluering, der træder i stedet for de nationale test.
Det vil være væsentligt for elever med særlige behov, idet for en stor dels vedkommende ikke vil være aktuelt at tage en national test. Elevens udbytte af undervisningen skal således evalueres på anden vis. Det er ikke gjort med en fritagelse for test.
Denne evaluering vil være naturlig at beskrive i elevens individuelle handleplan eller elevplan. Elever og forældre vil hermed orienteres løbende ved skole/hjem-samtaler. Derfor vil en synliggørelse af den løbende evaluering være et væsentligt element i elevens elevplan på specialskoler.
Argumentet for, at specialskolebørn skal tage de nationale test, er, at testene er adaptive - dvs. går ned i sværhedsgrad alt afhængig af elevens evner. Derfor mener Danske Handicaporganisationer, at alle børn skal have samme mulighed for at få testet deres evner.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1000 af 26.10.2009
Bilag 2 til bek. nr. 1000 af 26.10.2009
Læs mere på : Skolestyrelsen
Elever med særlige behov, oftest specialskoleelever, kan fritages fra de obligatoriske nationale test, hvis det skønnes at det ikke vil være meningsfuldt at gennemføre nationale test som led i evalueringen af elevens udbytte af undervisningen i faget eller fagområdet. Det sker efter § 6, stk 2 jf. bek nr. 1000.
Fritagelse sker ud fra følgende fire begrundelser:
1. Fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, jf. bkg. nr. 1157, § 6, stk. 2 (Bek nr. 1000 26.10.2009)
2. Utilstrækkelige danskkundskaber, jf. bkg. nr. 1157, § 6, stk. 2 (Bek nr. 1000 26.10.2009)
3. Fritaget for undervisning i faget, jf. bkg. 1373, § 13
4. Undervises ikke i faget, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4
Skolens leder kan, efter samråd med eleven og dennes forældre - på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering - fritage eleven for deltagelse i testen. Skolelederen kan kun fritage eleven, hvis elev og forældre er enige. Det er altså ikke lærerens vurdering som er gældende. Ønsker forældre og elev fritagelse, skal lærer indstille til skolens leder om fritagelse.
Vedrørende en pædagogisk psykologisk vurdering (PPR-rapport)
En PPR-udredning i forhold til fritagelse af de nationale test kan undlades, hvis skoleleder og forældre skønner det er unødvendigt. Forældre kan dog til enhver tid bede om inddragelse af pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR)
Anden evaluering skal foretages
Ved fritagelse for de nationale test skal elevens udbytte af undervisningen evalueres på anden vis. Der skal således fastlægges metoder til evaluering, der træder i stedet for de nationale test.
Det vil være væsentligt for elever med særlige behov, idet for en stor dels vedkommende ikke vil være aktuelt at tage en national test. Elevens udbytte af undervisningen skal således evalueres på anden vis. Det er ikke gjort med en fritagelse for test.
Denne evaluering vil være naturlig at beskrive i elevens individuelle handleplan eller elevplan. Elever og forældre vil hermed orienteres løbende ved skole/hjem-samtaler. Derfor vil en synliggørelse af den løbende evaluering være et væsentligt element i elevens elevplan på specialskoler.
Argumentet for, at specialskolebørn skal tage de nationale test, er, at testene er adaptive - dvs. går ned i sværhedsgrad alt afhængig af elevens evner. Derfor mener Danske Handicaporganisationer, at alle børn skal have samme mulighed for at få testet deres evner.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1000 af 26.10.2009
Bilag 2 til bek. nr. 1000 af 26.10.2009
Læs mere på : Skolestyrelsen
søndag den 10. januar 2010
Samtalegruppe for børn med ADHD
Børnebasen er et tilbud om samtalegrupper for henholdsvis børn og unge med psykisk syge forældre og for unge med ADHD i Holstebro Kommune. Kommunen har fået bevilget i alt 1,4 mio. kr. fra statens satspuljemidler til projektet, der skal strække sig over de næste 4 år.
Bbasen er 2 delt, således der etableres samtalegrupper for børn og unge med psykisk syge forældre samt børn og unge med ADHD
Grupperne har til formål, at øge børnenes / de unges kompetencer til at klare de givne livspræmisser.
Den første samtalegruppe for 16-19-årige piger med ADHD startede lige før jul. Den kører indtil sommeren 2010, hvorefter en ny gruppe starter. Børnegrupperne for unge med psykisk syge starter her i begyndelsen af året.
Samtalegrupperne sammensættes efter alder. Der bliver fem-otte børn/unge i hver gruppe – afhængig af, om det er forældre eller de unge, der har en diagnose på psykisk sygdom.
På hjemmesiden fortælles der om de to grupper:
Børn & unge af psykisk syge forældre
Formålet er at etablere et støttende tilbud til børnefamilier med psykisk sygdom med det mål, at styrke deres modstandsdygtighed overfor påvirkningen af de svære opvækstvilkår de lever i, når en eller begge forældre er psykisk syge.
Når forældre rammes af vanskeligheder berører det hele familien og dens måde at fungere på. Især påvirkes børnene, som har deresforældre, som tryghed og forbilleder i deres liv. Børn og unge kan få den oplevelse, at det afhænger af dem, om deres forældre har det godt eller dårligt. Koncekvensen heraf kan blive, at de kommer til at føle et alt for stort ansvar for deres forældre og familien.
Formålet er på kort sigt at skabe et frirum, hvor børn og unge har det rart, hvor de kan få oplevelsen af, at andre er i en lignende situation - en genkendelighed, som kan medvirke til at bryde en evt. ensomhedsfølelse.
Formålet på lang sigt er, at forebygge isolation, øge bevidstheden om egne handlemuligheder, skabe rum for at bryde tabuer - ude som hjemme, og herigennem tale åbent om det. Ikke mindst styrke deres tro på, at det er okay, at bede om hjælp. Forebygge at målgruppen ikke senere får sociale problemer, der kræver en indsats fra det offentlige eller at barnet / den unge senere udvikler psykisk sygdom.
Børn & unge med ADHD
Børn & unge med ADHD har mange fælles nævnere med ovenstående - Det særlige formål for denne målgrupper er, at etablere et støttende tilbud til børn & unge med psykisk sygdom med det mål, at styrke deres modstandsdygtighed overfor påvirkningen af de svære opvækstvilkår, de har grundet i deres psykiske lidelse.
Barnets / den unges oplevelse og tro på eget værd er ofte svækket grundet omgivelsernes manglende indsigt, hvilket gør at barnet / den unge føler sig misforstået, udstillet eller svigtet.
Formålet er at skabe rum for at møde ligestillede, hvor det er muligt at dele oplevelser og erfaringer, som det kan være værdifuldt at få redskaber til at håndtere i hverdagen.
Et lokalt netværk, hvor afsættet er ligestillede - med mulighed for at styrke hinandens ressourcer, idet de har fælles forståelsesramme at anskue verden ud fra.
På langt sigt er målet at forebygge, at barnet / den unges psykiske lidelse forværres eller at de udvikler andre sociale probelmstillinger.
Samtalegruppen ses som et supplement til den hjælp, som børnene / de unge allerede får via det sociale system.
Besøg hjemmesiden på: http://www.bbasen.dk/
Bbasen er 2 delt, således der etableres samtalegrupper for børn og unge med psykisk syge forældre samt børn og unge med ADHD
Grupperne har til formål, at øge børnenes / de unges kompetencer til at klare de givne livspræmisser.
Den første samtalegruppe for 16-19-årige piger med ADHD startede lige før jul. Den kører indtil sommeren 2010, hvorefter en ny gruppe starter. Børnegrupperne for unge med psykisk syge starter her i begyndelsen af året.
Samtalegrupperne sammensættes efter alder. Der bliver fem-otte børn/unge i hver gruppe – afhængig af, om det er forældre eller de unge, der har en diagnose på psykisk sygdom.
På hjemmesiden fortælles der om de to grupper:
Børn & unge af psykisk syge forældre
Formålet er at etablere et støttende tilbud til børnefamilier med psykisk sygdom med det mål, at styrke deres modstandsdygtighed overfor påvirkningen af de svære opvækstvilkår de lever i, når en eller begge forældre er psykisk syge.
Når forældre rammes af vanskeligheder berører det hele familien og dens måde at fungere på. Især påvirkes børnene, som har deresforældre, som tryghed og forbilleder i deres liv. Børn og unge kan få den oplevelse, at det afhænger af dem, om deres forældre har det godt eller dårligt. Koncekvensen heraf kan blive, at de kommer til at føle et alt for stort ansvar for deres forældre og familien.
Formålet er på kort sigt at skabe et frirum, hvor børn og unge har det rart, hvor de kan få oplevelsen af, at andre er i en lignende situation - en genkendelighed, som kan medvirke til at bryde en evt. ensomhedsfølelse.
Formålet på lang sigt er, at forebygge isolation, øge bevidstheden om egne handlemuligheder, skabe rum for at bryde tabuer - ude som hjemme, og herigennem tale åbent om det. Ikke mindst styrke deres tro på, at det er okay, at bede om hjælp. Forebygge at målgruppen ikke senere får sociale problemer, der kræver en indsats fra det offentlige eller at barnet / den unge senere udvikler psykisk sygdom.
Børn & unge med ADHD
Børn & unge med ADHD har mange fælles nævnere med ovenstående - Det særlige formål for denne målgrupper er, at etablere et støttende tilbud til børn & unge med psykisk sygdom med det mål, at styrke deres modstandsdygtighed overfor påvirkningen af de svære opvækstvilkår, de har grundet i deres psykiske lidelse.
Barnets / den unges oplevelse og tro på eget værd er ofte svækket grundet omgivelsernes manglende indsigt, hvilket gør at barnet / den unge føler sig misforstået, udstillet eller svigtet.
Formålet er at skabe rum for at møde ligestillede, hvor det er muligt at dele oplevelser og erfaringer, som det kan være værdifuldt at få redskaber til at håndtere i hverdagen.
Et lokalt netværk, hvor afsættet er ligestillede - med mulighed for at styrke hinandens ressourcer, idet de har fælles forståelsesramme at anskue verden ud fra.
På langt sigt er målet at forebygge, at barnet / den unges psykiske lidelse forværres eller at de udvikler andre sociale probelmstillinger.
Samtalegruppen ses som et supplement til den hjælp, som børnene / de unge allerede får via det sociale system.
Besøg hjemmesiden på: http://www.bbasen.dk/
fredag den 13. november 2009
Børns Vilkår
Opdragelse
Det er forbudt at slå sine børn. Det ved de fleste forældre i dag. Fysisk, såvel som psykisk vold er strafbart. Psykisk vold kan være verbale ydmygelser, tavshed og andre nedværdigende handlinger. Psykisk vold sætter ikke blå mærker, men er ligeså skadeligt for barnets udvikling. Opdragelse er derfor ikke det samme som sanktioner. Opdragelse er heller ikke 'kæft' eller 'trit'. Opdragelse er retning. Men i hvilken 'retning' skal vi forældre så gå?
Opdragelse er retning
Forældre ved godt, at det først og fremmest er dem, der har ansvaret for en god start på livet for børnene. Det er forældrenes kærlighed, accept og forståelse, der skaber den rette grobund for barnets selvtillid og selvværd.
Samtidig ønsker vi, at vores børn viser hensyn, tænker på andre og kan indgå i et fællesskab. Vi ønsker også at dække de behov hos barnet, som ikke altid er sammenfaldende med barnets ønsker: Morgenmad i stedet for slik, aktiv leg i stedet for fjernsyn, faste sengetider mv.
Dillemmaer
Opdragelsesdebatten har to poler. Denne ene side taler meget om at 'sætte grænser' og træde i voksenkarakter. Den anden pol ønsker hverken grænser eller opdragelse. Vi tror ikke på, at virkeligheden er så 'sort og hvid'. Der er ikke brug for 'kæft og trit' men for 'retning', for det betyder tryghed. Forældre kan godt være en naturlig autoritet uden at være autoritær.
Alligevel oplever mange vanskeligheder med forældrerollen. Vi ved en helt masse om, hvad der ikke er godt, og mindre om hvad der er godt. Vi ved, at børn trives med én base, men hvad stiller man op, når skilsmissen er uundgåelig? Ungen græder hjerteskærende ved aflevering i vuggestuen, og man har lyst til at vende om. Den 6 årige glæder sig til skolen, men er måske ikke klar? Den 14 årige vil pierces i navlen, og den 15 årige nægter at slukke for Tv’et?
Der foregår ikke en automatisk overlevering af forældrekultur imellem generationerne, og tiden byder på nye slags udfordringer og overvejelser. Derfor skal der opdrages både med 'hjerte og hjerne'. Hjerne fordi det kan være godt at hente oplysninger, informationer og gode råd udefra. Hjerte fordi der skal medfølelse og indlevelse til.
Pas på hvad du gør i afmagt.
De fleste forældre ved og mener, at det er forkert at slå og udøve psykisk afstraffelse. Men alle forældre kan stå i en situation, hvor de føler sig trætte og provokerede og har lyst til at slå eller på anden måde straffe barnet. Ignorering, længerevarende tavshed eller andre psykisk hårde sanktionsformer kan ligesom fysisk afstraffelse være skadeligt og skabe angst, usikkerhed og aggressivitet hos barnet.
Ofte er det kombinationen af konflikt med barnet og øvrige problemer fx på jobbet, i parforholdet eller andet, der udløser urimelige reaktioner mod barnet. Urimelige fordi børn ofte straffes for at være urolige, larmende, glemsomme og 'ulydige' - altså helt naturlige reaktioner hos børn, når de er trætte, sultne, sløje, kontaktsøgende, meget nysgerrige eller andet. Det er en udfordring for forældre at skulle abstrahere fra 'ydre problemer', men det er en god idé at være bevidst om 'presset', så barnet ikke får skylden for en voldsom reaktion.
LÆS MERE HER
Det er forbudt at slå sine børn. Det ved de fleste forældre i dag. Fysisk, såvel som psykisk vold er strafbart. Psykisk vold kan være verbale ydmygelser, tavshed og andre nedværdigende handlinger. Psykisk vold sætter ikke blå mærker, men er ligeså skadeligt for barnets udvikling. Opdragelse er derfor ikke det samme som sanktioner. Opdragelse er heller ikke 'kæft' eller 'trit'. Opdragelse er retning. Men i hvilken 'retning' skal vi forældre så gå?
Opdragelse er retning
Forældre ved godt, at det først og fremmest er dem, der har ansvaret for en god start på livet for børnene. Det er forældrenes kærlighed, accept og forståelse, der skaber den rette grobund for barnets selvtillid og selvværd.
Samtidig ønsker vi, at vores børn viser hensyn, tænker på andre og kan indgå i et fællesskab. Vi ønsker også at dække de behov hos barnet, som ikke altid er sammenfaldende med barnets ønsker: Morgenmad i stedet for slik, aktiv leg i stedet for fjernsyn, faste sengetider mv.
Dillemmaer
Opdragelsesdebatten har to poler. Denne ene side taler meget om at 'sætte grænser' og træde i voksenkarakter. Den anden pol ønsker hverken grænser eller opdragelse. Vi tror ikke på, at virkeligheden er så 'sort og hvid'. Der er ikke brug for 'kæft og trit' men for 'retning', for det betyder tryghed. Forældre kan godt være en naturlig autoritet uden at være autoritær.
Alligevel oplever mange vanskeligheder med forældrerollen. Vi ved en helt masse om, hvad der ikke er godt, og mindre om hvad der er godt. Vi ved, at børn trives med én base, men hvad stiller man op, når skilsmissen er uundgåelig? Ungen græder hjerteskærende ved aflevering i vuggestuen, og man har lyst til at vende om. Den 6 årige glæder sig til skolen, men er måske ikke klar? Den 14 årige vil pierces i navlen, og den 15 årige nægter at slukke for Tv’et?
Der foregår ikke en automatisk overlevering af forældrekultur imellem generationerne, og tiden byder på nye slags udfordringer og overvejelser. Derfor skal der opdrages både med 'hjerte og hjerne'. Hjerne fordi det kan være godt at hente oplysninger, informationer og gode råd udefra. Hjerte fordi der skal medfølelse og indlevelse til.
Pas på hvad du gør i afmagt.
De fleste forældre ved og mener, at det er forkert at slå og udøve psykisk afstraffelse. Men alle forældre kan stå i en situation, hvor de føler sig trætte og provokerede og har lyst til at slå eller på anden måde straffe barnet. Ignorering, længerevarende tavshed eller andre psykisk hårde sanktionsformer kan ligesom fysisk afstraffelse være skadeligt og skabe angst, usikkerhed og aggressivitet hos barnet.
Ofte er det kombinationen af konflikt med barnet og øvrige problemer fx på jobbet, i parforholdet eller andet, der udløser urimelige reaktioner mod barnet. Urimelige fordi børn ofte straffes for at være urolige, larmende, glemsomme og 'ulydige' - altså helt naturlige reaktioner hos børn, når de er trætte, sultne, sløje, kontaktsøgende, meget nysgerrige eller andet. Det er en udfordring for forældre at skulle abstrahere fra 'ydre problemer', men det er en god idé at være bevidst om 'presset', så barnet ikke får skylden for en voldsom reaktion.
LÆS MERE HER
søndag den 18. oktober 2009
PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS er en skoleomfattende tiltagsmodel til styrkelse af børns sociale kompetencer, samt forebyggelse og afhjælpning af adfærdsproblemer.
PALS er et program som inkluderer hele skolen. Der er en forebyggende del for alle børn og en behandlingsdel for de få børn.
Målsætninger for PALS:
- Fremme positiv adfærd, et støttende læringsmiljø og samspil i skolen
- Fremme udvikling af en skolekultur, som støtter elevernes udvikling af sociale og skolefaglige færdigheder
- Udvikle viden og kompetence i skolen for at forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer
- Øge skolens kapacitet til en vedvarende indsats og opretholdelse af denne kompetence
PALS består af fire hoveddele, som samlet bidrager til at styrke de ansattes kompetence og øge skolens egen kapacitet til at arbejde systematisk: systemdel - praksisdel - datadel - resultatdel.
Hvis en kommune ønsker at indføre programmet PALS skal der uddannes PMT – O terapeuter(Parent Management Training Oregon).
Der skal ligeledes uddannes eksterne PALS vejledere, som vejleder skolerne samt uddannes interne PALS vejledere, som rådgiver forældrene på den pågældende skole.
PALS er i 2008 startet op i Aalborg, Holstebro, Herning og Ikast-Brande. Disse kommuner gennemfører alle pilotforsøg.
I skoleåret 2008/2009 er ialt 11 skoler med i PALS og i skoleåret 2009/2010 kommer 6 nye skoler til.
Læs mere om PALS på servicestyrelsens hjemmeside: http://www.servicestyrelsen.dk/
Besøg PALS for forældre: http://www.facebook.com/pages/PALS-for-foraeldre/90000594612?v=info&ref=mf
Desuden er der hjemmesiden: http://www.dkpals.dk/
PALS er et program som inkluderer hele skolen. Der er en forebyggende del for alle børn og en behandlingsdel for de få børn.
Målsætninger for PALS:
- Fremme positiv adfærd, et støttende læringsmiljø og samspil i skolen
- Fremme udvikling af en skolekultur, som støtter elevernes udvikling af sociale og skolefaglige færdigheder
- Udvikle viden og kompetence i skolen for at forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer
- Øge skolens kapacitet til en vedvarende indsats og opretholdelse af denne kompetence
PALS består af fire hoveddele, som samlet bidrager til at styrke de ansattes kompetence og øge skolens egen kapacitet til at arbejde systematisk: systemdel - praksisdel - datadel - resultatdel.
Hvis en kommune ønsker at indføre programmet PALS skal der uddannes PMT – O terapeuter(Parent Management Training Oregon).
Der skal ligeledes uddannes eksterne PALS vejledere, som vejleder skolerne samt uddannes interne PALS vejledere, som rådgiver forældrene på den pågældende skole.
PALS er i 2008 startet op i Aalborg, Holstebro, Herning og Ikast-Brande. Disse kommuner gennemfører alle pilotforsøg.
I skoleåret 2008/2009 er ialt 11 skoler med i PALS og i skoleåret 2009/2010 kommer 6 nye skoler til.
Læs mere om PALS på servicestyrelsens hjemmeside: http://www.servicestyrelsen.dk/
Besøg PALS for forældre: http://www.facebook.com/pages/PALS-for-foraeldre/90000594612?v=info&ref=mf
Desuden er der hjemmesiden: http://www.dkpals.dk/
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - Undervisningsministeriet
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ligestiller unge med særlige behov med andre unge, således at alle unge har mulighed for at få ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsen kan skrues sammen på forskellig vis og kan udbydes af forskellige institutioner såsom csv'er, efterskoler og opholdssteder.
Det er den enkelte kommune som godkender og fører tilsyn med institution som udbyder den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det er den unge og familien som sammen med UU-vejleder sammensætter uddannelsen indhold og målsætning.
Blandt andet står der der i vejledningen Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB):
citat: Det overordnede mål er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig voksentilværelse som muligt og eventuelt kommer videre i uddannelse og beskæftigelse.
Ungdomsuddannelsen skal udgøre en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves.
Ungdomsuddannelsen skal desuden give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan
gøres nye sociale erfaringer.
Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er ikke et undervisningstilbud, men et uddannelsesforløb beskrevet i en uddannelsesplan.
Ungdomsuddannelsen er ikke et supplement til eller en forberedelse til andre uddannelser. Ungdomsuddannelsen
er heller ikke blot en videreførelse af undervisningen i folkeskolen. Det er en egentlig ungdomsuddannelse, der giver et springbræt til voksentilværelsen.
Ungdomsuddannelsen skal planlægges individuelt ud fra deltagernes forudsætninger, behov og interesser.
At uddannelsen skal planlægges individuelt betyder endvidere, at uddannelsestilbuddet som udgangspunkt ikke kan opfyldes ved at henvise til en bestemt institution eller et uddannelsesforløb, der er fælles for alle. Med den store variation i målgruppen er der behov for varierede uddannelsesforløb og uddannelsessteder.
Ungdomsuddannelsen er en ramme for et planlagt og koordineret forløb med delmål undervejs og en samlet målsætning. Målsætningen skal være så konkret, at det vil være muligt at vurdere, om der sker en udvikling og opnåelse af målsætningen.
I forbindelse med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov rejses der ofte spørgsmål om forsørgelsesgrundlaget under uddannelsesforløbet. Lov om ungdomsuddannelse for
unge med særlige behov forholder sig ikke til forsørgelsesgrundlaget. Vær opmærksom på at der ikke er mulighed for at modtage SU i forbindelse med ungdomsuddannelsen.
Læs mere på uvm's side:
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - Undervisningsministeriet
Shared via AddThis
Det er den enkelte kommune som godkender og fører tilsyn med institution som udbyder den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det er den unge og familien som sammen med UU-vejleder sammensætter uddannelsen indhold og målsætning.
Blandt andet står der der i vejledningen Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB):
citat: Det overordnede mål er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig voksentilværelse som muligt og eventuelt kommer videre i uddannelse og beskæftigelse.
Ungdomsuddannelsen skal udgøre en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves.
Ungdomsuddannelsen skal desuden give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan
gøres nye sociale erfaringer.
Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er ikke et undervisningstilbud, men et uddannelsesforløb beskrevet i en uddannelsesplan.
Ungdomsuddannelsen er ikke et supplement til eller en forberedelse til andre uddannelser. Ungdomsuddannelsen
er heller ikke blot en videreførelse af undervisningen i folkeskolen. Det er en egentlig ungdomsuddannelse, der giver et springbræt til voksentilværelsen.
Ungdomsuddannelsen skal planlægges individuelt ud fra deltagernes forudsætninger, behov og interesser.
At uddannelsen skal planlægges individuelt betyder endvidere, at uddannelsestilbuddet som udgangspunkt ikke kan opfyldes ved at henvise til en bestemt institution eller et uddannelsesforløb, der er fælles for alle. Med den store variation i målgruppen er der behov for varierede uddannelsesforløb og uddannelsessteder.
Ungdomsuddannelsen er en ramme for et planlagt og koordineret forløb med delmål undervejs og en samlet målsætning. Målsætningen skal være så konkret, at det vil være muligt at vurdere, om der sker en udvikling og opnåelse af målsætningen.
I forbindelse med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov rejses der ofte spørgsmål om forsørgelsesgrundlaget under uddannelsesforløbet. Lov om ungdomsuddannelse for
unge med særlige behov forholder sig ikke til forsørgelsesgrundlaget. Vær opmærksom på at der ikke er mulighed for at modtage SU i forbindelse med ungdomsuddannelsen.
Læs mere på uvm's side:
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - Undervisningsministeriet
Shared via AddThis
Abonner på:
Opslag (Atom)