Børnebasen er et tilbud om samtalegrupper for henholdsvis børn og unge med psykisk syge forældre og for unge med ADHD i Holstebro Kommune. Kommunen har fået bevilget i alt 1,4 mio. kr. fra statens satspuljemidler til projektet, der skal strække sig over de næste 4 år.
Bbasen er 2 delt, således der etableres samtalegrupper for børn og unge med psykisk syge forældre samt børn og unge med ADHD
Grupperne har til formål, at øge børnenes / de unges kompetencer til at klare de givne livspræmisser.
Den første samtalegruppe for 16-19-årige piger med ADHD startede lige før jul. Den kører indtil sommeren 2010, hvorefter en ny gruppe starter. Børnegrupperne for unge med psykisk syge starter her i begyndelsen af året.
Samtalegrupperne sammensættes efter alder. Der bliver fem-otte børn/unge i hver gruppe – afhængig af, om det er forældre eller de unge, der har en diagnose på psykisk sygdom.
På hjemmesiden fortælles der om de to grupper:
Børn & unge af psykisk syge forældre
Formålet er at etablere et støttende tilbud til børnefamilier med psykisk sygdom med det mål, at styrke deres modstandsdygtighed overfor påvirkningen af de svære opvækstvilkår de lever i, når en eller begge forældre er psykisk syge.
Når forældre rammes af vanskeligheder berører det hele familien og dens måde at fungere på. Især påvirkes børnene, som har deresforældre, som tryghed og forbilleder i deres liv. Børn og unge kan få den oplevelse, at det afhænger af dem, om deres forældre har det godt eller dårligt. Koncekvensen heraf kan blive, at de kommer til at føle et alt for stort ansvar for deres forældre og familien.
Formålet er på kort sigt at skabe et frirum, hvor børn og unge har det rart, hvor de kan få oplevelsen af, at andre er i en lignende situation - en genkendelighed, som kan medvirke til at bryde en evt. ensomhedsfølelse.
Formålet på lang sigt er, at forebygge isolation, øge bevidstheden om egne handlemuligheder, skabe rum for at bryde tabuer - ude som hjemme, og herigennem tale åbent om det. Ikke mindst styrke deres tro på, at det er okay, at bede om hjælp. Forebygge at målgruppen ikke senere får sociale problemer, der kræver en indsats fra det offentlige eller at barnet / den unge senere udvikler psykisk sygdom.
Børn & unge med ADHD
Børn & unge med ADHD har mange fælles nævnere med ovenstående - Det særlige formål for denne målgrupper er, at etablere et støttende tilbud til børn & unge med psykisk sygdom med det mål, at styrke deres modstandsdygtighed overfor påvirkningen af de svære opvækstvilkår, de har grundet i deres psykiske lidelse.
Barnets / den unges oplevelse og tro på eget værd er ofte svækket grundet omgivelsernes manglende indsigt, hvilket gør at barnet / den unge føler sig misforstået, udstillet eller svigtet.
Formålet er at skabe rum for at møde ligestillede, hvor det er muligt at dele oplevelser og erfaringer, som det kan være værdifuldt at få redskaber til at håndtere i hverdagen.
Et lokalt netværk, hvor afsættet er ligestillede - med mulighed for at styrke hinandens ressourcer, idet de har fælles forståelsesramme at anskue verden ud fra.
På langt sigt er målet at forebygge, at barnet / den unges psykiske lidelse forværres eller at de udvikler andre sociale probelmstillinger.
Samtalegruppen ses som et supplement til den hjælp, som børnene / de unge allerede får via det sociale system.
Besøg hjemmesiden på: http://www.bbasen.dk/
søndag den 10. januar 2010
fredag den 13. november 2009
Børns Vilkår
Opdragelse
Det er forbudt at slå sine børn. Det ved de fleste forældre i dag. Fysisk, såvel som psykisk vold er strafbart. Psykisk vold kan være verbale ydmygelser, tavshed og andre nedværdigende handlinger. Psykisk vold sætter ikke blå mærker, men er ligeså skadeligt for barnets udvikling. Opdragelse er derfor ikke det samme som sanktioner. Opdragelse er heller ikke 'kæft' eller 'trit'. Opdragelse er retning. Men i hvilken 'retning' skal vi forældre så gå?
Opdragelse er retning
Forældre ved godt, at det først og fremmest er dem, der har ansvaret for en god start på livet for børnene. Det er forældrenes kærlighed, accept og forståelse, der skaber den rette grobund for barnets selvtillid og selvværd.
Samtidig ønsker vi, at vores børn viser hensyn, tænker på andre og kan indgå i et fællesskab. Vi ønsker også at dække de behov hos barnet, som ikke altid er sammenfaldende med barnets ønsker: Morgenmad i stedet for slik, aktiv leg i stedet for fjernsyn, faste sengetider mv.
Dillemmaer
Opdragelsesdebatten har to poler. Denne ene side taler meget om at 'sætte grænser' og træde i voksenkarakter. Den anden pol ønsker hverken grænser eller opdragelse. Vi tror ikke på, at virkeligheden er så 'sort og hvid'. Der er ikke brug for 'kæft og trit' men for 'retning', for det betyder tryghed. Forældre kan godt være en naturlig autoritet uden at være autoritær.
Alligevel oplever mange vanskeligheder med forældrerollen. Vi ved en helt masse om, hvad der ikke er godt, og mindre om hvad der er godt. Vi ved, at børn trives med én base, men hvad stiller man op, når skilsmissen er uundgåelig? Ungen græder hjerteskærende ved aflevering i vuggestuen, og man har lyst til at vende om. Den 6 årige glæder sig til skolen, men er måske ikke klar? Den 14 årige vil pierces i navlen, og den 15 årige nægter at slukke for Tv’et?
Der foregår ikke en automatisk overlevering af forældrekultur imellem generationerne, og tiden byder på nye slags udfordringer og overvejelser. Derfor skal der opdrages både med 'hjerte og hjerne'. Hjerne fordi det kan være godt at hente oplysninger, informationer og gode råd udefra. Hjerte fordi der skal medfølelse og indlevelse til.
Pas på hvad du gør i afmagt.
De fleste forældre ved og mener, at det er forkert at slå og udøve psykisk afstraffelse. Men alle forældre kan stå i en situation, hvor de føler sig trætte og provokerede og har lyst til at slå eller på anden måde straffe barnet. Ignorering, længerevarende tavshed eller andre psykisk hårde sanktionsformer kan ligesom fysisk afstraffelse være skadeligt og skabe angst, usikkerhed og aggressivitet hos barnet.
Ofte er det kombinationen af konflikt med barnet og øvrige problemer fx på jobbet, i parforholdet eller andet, der udløser urimelige reaktioner mod barnet. Urimelige fordi børn ofte straffes for at være urolige, larmende, glemsomme og 'ulydige' - altså helt naturlige reaktioner hos børn, når de er trætte, sultne, sløje, kontaktsøgende, meget nysgerrige eller andet. Det er en udfordring for forældre at skulle abstrahere fra 'ydre problemer', men det er en god idé at være bevidst om 'presset', så barnet ikke får skylden for en voldsom reaktion.
LÆS MERE HER
Det er forbudt at slå sine børn. Det ved de fleste forældre i dag. Fysisk, såvel som psykisk vold er strafbart. Psykisk vold kan være verbale ydmygelser, tavshed og andre nedværdigende handlinger. Psykisk vold sætter ikke blå mærker, men er ligeså skadeligt for barnets udvikling. Opdragelse er derfor ikke det samme som sanktioner. Opdragelse er heller ikke 'kæft' eller 'trit'. Opdragelse er retning. Men i hvilken 'retning' skal vi forældre så gå?
Opdragelse er retning
Forældre ved godt, at det først og fremmest er dem, der har ansvaret for en god start på livet for børnene. Det er forældrenes kærlighed, accept og forståelse, der skaber den rette grobund for barnets selvtillid og selvværd.
Samtidig ønsker vi, at vores børn viser hensyn, tænker på andre og kan indgå i et fællesskab. Vi ønsker også at dække de behov hos barnet, som ikke altid er sammenfaldende med barnets ønsker: Morgenmad i stedet for slik, aktiv leg i stedet for fjernsyn, faste sengetider mv.
Dillemmaer
Opdragelsesdebatten har to poler. Denne ene side taler meget om at 'sætte grænser' og træde i voksenkarakter. Den anden pol ønsker hverken grænser eller opdragelse. Vi tror ikke på, at virkeligheden er så 'sort og hvid'. Der er ikke brug for 'kæft og trit' men for 'retning', for det betyder tryghed. Forældre kan godt være en naturlig autoritet uden at være autoritær.
Alligevel oplever mange vanskeligheder med forældrerollen. Vi ved en helt masse om, hvad der ikke er godt, og mindre om hvad der er godt. Vi ved, at børn trives med én base, men hvad stiller man op, når skilsmissen er uundgåelig? Ungen græder hjerteskærende ved aflevering i vuggestuen, og man har lyst til at vende om. Den 6 årige glæder sig til skolen, men er måske ikke klar? Den 14 årige vil pierces i navlen, og den 15 årige nægter at slukke for Tv’et?
Der foregår ikke en automatisk overlevering af forældrekultur imellem generationerne, og tiden byder på nye slags udfordringer og overvejelser. Derfor skal der opdrages både med 'hjerte og hjerne'. Hjerne fordi det kan være godt at hente oplysninger, informationer og gode råd udefra. Hjerte fordi der skal medfølelse og indlevelse til.
Pas på hvad du gør i afmagt.
De fleste forældre ved og mener, at det er forkert at slå og udøve psykisk afstraffelse. Men alle forældre kan stå i en situation, hvor de føler sig trætte og provokerede og har lyst til at slå eller på anden måde straffe barnet. Ignorering, længerevarende tavshed eller andre psykisk hårde sanktionsformer kan ligesom fysisk afstraffelse være skadeligt og skabe angst, usikkerhed og aggressivitet hos barnet.
Ofte er det kombinationen af konflikt med barnet og øvrige problemer fx på jobbet, i parforholdet eller andet, der udløser urimelige reaktioner mod barnet. Urimelige fordi børn ofte straffes for at være urolige, larmende, glemsomme og 'ulydige' - altså helt naturlige reaktioner hos børn, når de er trætte, sultne, sløje, kontaktsøgende, meget nysgerrige eller andet. Det er en udfordring for forældre at skulle abstrahere fra 'ydre problemer', men det er en god idé at være bevidst om 'presset', så barnet ikke får skylden for en voldsom reaktion.
LÆS MERE HER
søndag den 18. oktober 2009
PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS er en skoleomfattende tiltagsmodel til styrkelse af børns sociale kompetencer, samt forebyggelse og afhjælpning af adfærdsproblemer.
PALS er et program som inkluderer hele skolen. Der er en forebyggende del for alle børn og en behandlingsdel for de få børn.
Målsætninger for PALS:
- Fremme positiv adfærd, et støttende læringsmiljø og samspil i skolen
- Fremme udvikling af en skolekultur, som støtter elevernes udvikling af sociale og skolefaglige færdigheder
- Udvikle viden og kompetence i skolen for at forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer
- Øge skolens kapacitet til en vedvarende indsats og opretholdelse af denne kompetence
PALS består af fire hoveddele, som samlet bidrager til at styrke de ansattes kompetence og øge skolens egen kapacitet til at arbejde systematisk: systemdel - praksisdel - datadel - resultatdel.
Hvis en kommune ønsker at indføre programmet PALS skal der uddannes PMT – O terapeuter(Parent Management Training Oregon).
Der skal ligeledes uddannes eksterne PALS vejledere, som vejleder skolerne samt uddannes interne PALS vejledere, som rådgiver forældrene på den pågældende skole.
PALS er i 2008 startet op i Aalborg, Holstebro, Herning og Ikast-Brande. Disse kommuner gennemfører alle pilotforsøg.
I skoleåret 2008/2009 er ialt 11 skoler med i PALS og i skoleåret 2009/2010 kommer 6 nye skoler til.
Læs mere om PALS på servicestyrelsens hjemmeside: http://www.servicestyrelsen.dk/
Besøg PALS for forældre: http://www.facebook.com/pages/PALS-for-foraeldre/90000594612?v=info&ref=mf
Desuden er der hjemmesiden: http://www.dkpals.dk/
PALS er et program som inkluderer hele skolen. Der er en forebyggende del for alle børn og en behandlingsdel for de få børn.
Målsætninger for PALS:
- Fremme positiv adfærd, et støttende læringsmiljø og samspil i skolen
- Fremme udvikling af en skolekultur, som støtter elevernes udvikling af sociale og skolefaglige færdigheder
- Udvikle viden og kompetence i skolen for at forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer
- Øge skolens kapacitet til en vedvarende indsats og opretholdelse af denne kompetence
PALS består af fire hoveddele, som samlet bidrager til at styrke de ansattes kompetence og øge skolens egen kapacitet til at arbejde systematisk: systemdel - praksisdel - datadel - resultatdel.
Hvis en kommune ønsker at indføre programmet PALS skal der uddannes PMT – O terapeuter(Parent Management Training Oregon).
Der skal ligeledes uddannes eksterne PALS vejledere, som vejleder skolerne samt uddannes interne PALS vejledere, som rådgiver forældrene på den pågældende skole.
PALS er i 2008 startet op i Aalborg, Holstebro, Herning og Ikast-Brande. Disse kommuner gennemfører alle pilotforsøg.
I skoleåret 2008/2009 er ialt 11 skoler med i PALS og i skoleåret 2009/2010 kommer 6 nye skoler til.
Læs mere om PALS på servicestyrelsens hjemmeside: http://www.servicestyrelsen.dk/
Besøg PALS for forældre: http://www.facebook.com/pages/PALS-for-foraeldre/90000594612?v=info&ref=mf
Desuden er der hjemmesiden: http://www.dkpals.dk/
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - Undervisningsministeriet
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ligestiller unge med særlige behov med andre unge, således at alle unge har mulighed for at få ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsen kan skrues sammen på forskellig vis og kan udbydes af forskellige institutioner såsom csv'er, efterskoler og opholdssteder.
Det er den enkelte kommune som godkender og fører tilsyn med institution som udbyder den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det er den unge og familien som sammen med UU-vejleder sammensætter uddannelsen indhold og målsætning.
Blandt andet står der der i vejledningen Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB):
citat: Det overordnede mål er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig voksentilværelse som muligt og eventuelt kommer videre i uddannelse og beskæftigelse.
Ungdomsuddannelsen skal udgøre en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves.
Ungdomsuddannelsen skal desuden give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan
gøres nye sociale erfaringer.
Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er ikke et undervisningstilbud, men et uddannelsesforløb beskrevet i en uddannelsesplan.
Ungdomsuddannelsen er ikke et supplement til eller en forberedelse til andre uddannelser. Ungdomsuddannelsen
er heller ikke blot en videreførelse af undervisningen i folkeskolen. Det er en egentlig ungdomsuddannelse, der giver et springbræt til voksentilværelsen.
Ungdomsuddannelsen skal planlægges individuelt ud fra deltagernes forudsætninger, behov og interesser.
At uddannelsen skal planlægges individuelt betyder endvidere, at uddannelsestilbuddet som udgangspunkt ikke kan opfyldes ved at henvise til en bestemt institution eller et uddannelsesforløb, der er fælles for alle. Med den store variation i målgruppen er der behov for varierede uddannelsesforløb og uddannelsessteder.
Ungdomsuddannelsen er en ramme for et planlagt og koordineret forløb med delmål undervejs og en samlet målsætning. Målsætningen skal være så konkret, at det vil være muligt at vurdere, om der sker en udvikling og opnåelse af målsætningen.
I forbindelse med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov rejses der ofte spørgsmål om forsørgelsesgrundlaget under uddannelsesforløbet. Lov om ungdomsuddannelse for
unge med særlige behov forholder sig ikke til forsørgelsesgrundlaget. Vær opmærksom på at der ikke er mulighed for at modtage SU i forbindelse med ungdomsuddannelsen.
Læs mere på uvm's side:
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - Undervisningsministeriet
Shared via AddThis
Det er den enkelte kommune som godkender og fører tilsyn med institution som udbyder den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det er den unge og familien som sammen med UU-vejleder sammensætter uddannelsen indhold og målsætning.
Blandt andet står der der i vejledningen Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB):
citat: Det overordnede mål er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig voksentilværelse som muligt og eventuelt kommer videre i uddannelse og beskæftigelse.
Ungdomsuddannelsen skal udgøre en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves.
Ungdomsuddannelsen skal desuden give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan
gøres nye sociale erfaringer.
Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er ikke et undervisningstilbud, men et uddannelsesforløb beskrevet i en uddannelsesplan.
Ungdomsuddannelsen er ikke et supplement til eller en forberedelse til andre uddannelser. Ungdomsuddannelsen
er heller ikke blot en videreførelse af undervisningen i folkeskolen. Det er en egentlig ungdomsuddannelse, der giver et springbræt til voksentilværelsen.
Ungdomsuddannelsen skal planlægges individuelt ud fra deltagernes forudsætninger, behov og interesser.
At uddannelsen skal planlægges individuelt betyder endvidere, at uddannelsestilbuddet som udgangspunkt ikke kan opfyldes ved at henvise til en bestemt institution eller et uddannelsesforløb, der er fælles for alle. Med den store variation i målgruppen er der behov for varierede uddannelsesforløb og uddannelsessteder.
Ungdomsuddannelsen er en ramme for et planlagt og koordineret forløb med delmål undervejs og en samlet målsætning. Målsætningen skal være så konkret, at det vil være muligt at vurdere, om der sker en udvikling og opnåelse af målsætningen.
I forbindelse med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov rejses der ofte spørgsmål om forsørgelsesgrundlaget under uddannelsesforløbet. Lov om ungdomsuddannelse for
unge med særlige behov forholder sig ikke til forsørgelsesgrundlaget. Vær opmærksom på at der ikke er mulighed for at modtage SU i forbindelse med ungdomsuddannelsen.
Læs mere på uvm's side:
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - Undervisningsministeriet
Shared via AddThis
søndag den 30. august 2009
Evaluering og test i læsning
Serien Faglighed, test og evalueringskultur
Evaluering og test i læsning henvender sig til danskundervisere i folkeskolen og til lærerstuderende med dansk som linjefag. Bogen fokuserer på intern evaluering i læsning og har som ambition, at fokus rettes mod en evalueringspraksis, der kan give elever og lærere indsigt i egen læring, også i læsning. Bogens fem artikler er struktureret efter de klassetrin, hvor der er fastsat nationale test i dansk læsning, dvs. 2., 4., 6. og 8. klassetrin.
Artiklerne fokuserer bl.a. på it som hjælpemiddel i læseundervisning og på de mange forskellige evalueringsformer, der kan kvalificere læseprocessen, ligesom der redegøres for den historiske udvikling i læseevalueringstraditionen. Der er lagt vægt på at beskrive ikke alene test, men også andre evalueringsformer, så der er basis for en mere nuanceret forståelse af begrebet intern evaluering i læsning.
Forfatterne har alle en baggrund i undervisningspraksis i folkeskolen eller på lærerseminarierne: Lise Bregnhøj, Bodil Christensen, Marie Louise Christiansen, Kristina Kragelund, Trine Lundgaard, Helle Frost Sørensen og Mathilde Rygaard Sørensen.
Evaluering og test i læsning henvender sig til danskundervisere i folkeskolen og til lærerstuderende med dansk som linjefag. Bogen fokuserer på intern evaluering i læsning og har som ambition, at fokus rettes mod en evalueringspraksis, der kan give elever og lærere indsigt i egen læring, også i læsning. Bogens fem artikler er struktureret efter de klassetrin, hvor der er fastsat nationale test i dansk læsning, dvs. 2., 4., 6. og 8. klassetrin.
Artiklerne fokuserer bl.a. på it som hjælpemiddel i læseundervisning og på de mange forskellige evalueringsformer, der kan kvalificere læseprocessen, ligesom der redegøres for den historiske udvikling i læseevalueringstraditionen. Der er lagt vægt på at beskrive ikke alene test, men også andre evalueringsformer, så der er basis for en mere nuanceret forståelse af begrebet intern evaluering i læsning.
Forfatterne har alle en baggrund i undervisningspraksis i folkeskolen eller på lærerseminarierne: Lise Bregnhøj, Bodil Christensen, Marie Louise Christiansen, Kristina Kragelund, Trine Lundgaard, Helle Frost Sørensen og Mathilde Rygaard Sørensen.
lørdag den 25. juli 2009
Center for Undervisningsmiljø
Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et uafhængigt statsligt center, der arbejder for at sikre et godt undervisningsmiljø på alle uddannelsessteder og et godt børnemiljø i alle dagtilbud.
DCUM understøtter en brugerinddragende og helhedsorienteret indsats i arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen og børnemiljøvurderingen. På hjemmesiden kan man finde en masse brugbar information, både som underviser, pædagog, elev eller forældre.
DCUM yder også rådgivning og vejledning i børne- og undervisningsmiljøspørgsmål. Det kan være fra mange forskellige brugere rådgivning og vejledning gives til: børn, elever, studerende, forældre, myndigheder samt ansatte i dagtilbud og på skoler/uddannelsessteder.
Desuden tilbyder DCUM også forskellige værktøjer og inspirationsmateriale som er tilgængeligt på centerets hjemmeside. DCUM arbejder for at alle børn, elever og studerende tilbydes et godt børne- og undervisningsmiljø.
Se mere på: DCUM
DCUM understøtter en brugerinddragende og helhedsorienteret indsats i arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen og børnemiljøvurderingen. På hjemmesiden kan man finde en masse brugbar information, både som underviser, pædagog, elev eller forældre.
DCUM yder også rådgivning og vejledning i børne- og undervisningsmiljøspørgsmål. Det kan være fra mange forskellige brugere rådgivning og vejledning gives til: børn, elever, studerende, forældre, myndigheder samt ansatte i dagtilbud og på skoler/uddannelsessteder.
Desuden tilbyder DCUM også forskellige værktøjer og inspirationsmateriale som er tilgængeligt på centerets hjemmeside. DCUM arbejder for at alle børn, elever og studerende tilbydes et godt børne- og undervisningsmiljø.
Se mere på: DCUM
mandag den 6. juli 2009
PAS-konsulenter i Assens Kommune
Daginstitutioner i Assens kommune kan nu få hjælp og vejledning af et konsulentkorps, så børn der mistrives kan hjælpes bedre. Konsulenterne skal fungere som sparringspartnere for personalet og forældre. Det er baggrunden for uddannelsen af tre PAS-konsulenter ifølge PAS-konsulent og leder af støttepædagogkorpset Karin Ladefoged.
Konsulenter til pædagogen
3 personaler i kommunen er blevet uddannet som PAS-konsulenter og skal tage ud til de forskellige institutioner og fungere som aktive sparringspartnere i forhold til børn der ikke trives i dagligdagen. Gennem vejledning og rådgivning fra konsulenten skal pædagogen kunne hente forskellige løsningsmodeller og i samarbejde med forældre give det pågældende barn mulighed for mere trivsel og tryghed.
PAS-analyse
Redskabet PAS-konsulenterne vil benytte sig af er et pædagogisk analyse system, som er en struktureret observation af barnet. Gennem digitale-optagelser afdækkes de sproglige, visuelle og logisk-matematiske kompetencer hos barnet.
PAS-konsulenten får på denne måde en række pædagogisk relevante oplysninger om barnets svage og stærke sider, som formuleres i en skriftlig rapport til den henvisende pædagog og institution.
Efterfølgende drøftes disse oplysninger og anbefalinger på et møde, hvor barnet og forældre samt andre relevante personer er tilstede.
Neuropsykolog Steen Hilling
Den danske neuropsykolog Steen Hilling har udarbejdet PAS-testen på baggrund af blandt andet Howard Gardner’s teori om ’de syv intelligenser’ og A. R. Luria’s teori om hjernens opbygning og funktioner.
Steen Hilling er aut. neuropsykolog og har adskillige års erfaring med undersøgelse af især børn og unge samt udformning af profiler og anbefalinger. PAS er blevet til på baggrund af en idé om, at det må kunne lade sig gøre at forene den viden og erfaring pædagoger, lærere og speciallærere har, med den teori psykologer har.
Læs mere om PAS-testen: http://www.munkholm.cc/
Konsulenter til pædagogen
3 personaler i kommunen er blevet uddannet som PAS-konsulenter og skal tage ud til de forskellige institutioner og fungere som aktive sparringspartnere i forhold til børn der ikke trives i dagligdagen. Gennem vejledning og rådgivning fra konsulenten skal pædagogen kunne hente forskellige løsningsmodeller og i samarbejde med forældre give det pågældende barn mulighed for mere trivsel og tryghed.
PAS-analyse
Redskabet PAS-konsulenterne vil benytte sig af er et pædagogisk analyse system, som er en struktureret observation af barnet. Gennem digitale-optagelser afdækkes de sproglige, visuelle og logisk-matematiske kompetencer hos barnet.
PAS-konsulenten får på denne måde en række pædagogisk relevante oplysninger om barnets svage og stærke sider, som formuleres i en skriftlig rapport til den henvisende pædagog og institution.
Efterfølgende drøftes disse oplysninger og anbefalinger på et møde, hvor barnet og forældre samt andre relevante personer er tilstede.
Neuropsykolog Steen Hilling
Den danske neuropsykolog Steen Hilling har udarbejdet PAS-testen på baggrund af blandt andet Howard Gardner’s teori om ’de syv intelligenser’ og A. R. Luria’s teori om hjernens opbygning og funktioner.
Steen Hilling er aut. neuropsykolog og har adskillige års erfaring med undersøgelse af især børn og unge samt udformning af profiler og anbefalinger. PAS er blevet til på baggrund af en idé om, at det må kunne lade sig gøre at forene den viden og erfaring pædagoger, lærere og speciallærere har, med den teori psykologer har.
Læs mere om PAS-testen: http://www.munkholm.cc/
Abonner på:
Opslag (Atom)