Opdragelse
Det er forbudt at slå sine børn. Det ved de fleste forældre i dag. Fysisk, såvel som psykisk vold er strafbart. Psykisk vold kan være verbale ydmygelser, tavshed og andre nedværdigende handlinger. Psykisk vold sætter ikke blå mærker, men er ligeså skadeligt for barnets udvikling. Opdragelse er derfor ikke det samme som sanktioner. Opdragelse er heller ikke 'kæft' eller 'trit'. Opdragelse er retning. Men i hvilken 'retning' skal vi forældre så gå?
Opdragelse er retning
Forældre ved godt, at det først og fremmest er dem, der har ansvaret for en god start på livet for børnene. Det er forældrenes kærlighed, accept og forståelse, der skaber den rette grobund for barnets selvtillid og selvværd.
Samtidig ønsker vi, at vores børn viser hensyn, tænker på andre og kan indgå i et fællesskab. Vi ønsker også at dække de behov hos barnet, som ikke altid er sammenfaldende med barnets ønsker: Morgenmad i stedet for slik, aktiv leg i stedet for fjernsyn, faste sengetider mv.
Dillemmaer
Opdragelsesdebatten har to poler. Denne ene side taler meget om at 'sætte grænser' og træde i voksenkarakter. Den anden pol ønsker hverken grænser eller opdragelse. Vi tror ikke på, at virkeligheden er så 'sort og hvid'. Der er ikke brug for 'kæft og trit' men for 'retning', for det betyder tryghed. Forældre kan godt være en naturlig autoritet uden at være autoritær.
Alligevel oplever mange vanskeligheder med forældrerollen. Vi ved en helt masse om, hvad der ikke er godt, og mindre om hvad der er godt. Vi ved, at børn trives med én base, men hvad stiller man op, når skilsmissen er uundgåelig? Ungen græder hjerteskærende ved aflevering i vuggestuen, og man har lyst til at vende om. Den 6 årige glæder sig til skolen, men er måske ikke klar? Den 14 årige vil pierces i navlen, og den 15 årige nægter at slukke for Tv’et?
Der foregår ikke en automatisk overlevering af forældrekultur imellem generationerne, og tiden byder på nye slags udfordringer og overvejelser. Derfor skal der opdrages både med 'hjerte og hjerne'. Hjerne fordi det kan være godt at hente oplysninger, informationer og gode råd udefra. Hjerte fordi der skal medfølelse og indlevelse til.
Pas på hvad du gør i afmagt.
De fleste forældre ved og mener, at det er forkert at slå og udøve psykisk afstraffelse. Men alle forældre kan stå i en situation, hvor de føler sig trætte og provokerede og har lyst til at slå eller på anden måde straffe barnet. Ignorering, længerevarende tavshed eller andre psykisk hårde sanktionsformer kan ligesom fysisk afstraffelse være skadeligt og skabe angst, usikkerhed og aggressivitet hos barnet.
Ofte er det kombinationen af konflikt med barnet og øvrige problemer fx på jobbet, i parforholdet eller andet, der udløser urimelige reaktioner mod barnet. Urimelige fordi børn ofte straffes for at være urolige, larmende, glemsomme og 'ulydige' - altså helt naturlige reaktioner hos børn, når de er trætte, sultne, sløje, kontaktsøgende, meget nysgerrige eller andet. Det er en udfordring for forældre at skulle abstrahere fra 'ydre problemer', men det er en god idé at være bevidst om 'presset', så barnet ikke får skylden for en voldsom reaktion.
LÆS MERE HER
fredag den 13. november 2009
søndag den 18. oktober 2009
PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS er en skoleomfattende tiltagsmodel til styrkelse af børns sociale kompetencer, samt forebyggelse og afhjælpning af adfærdsproblemer.
PALS er et program som inkluderer hele skolen. Der er en forebyggende del for alle børn og en behandlingsdel for de få børn.
Målsætninger for PALS:
- Fremme positiv adfærd, et støttende læringsmiljø og samspil i skolen
- Fremme udvikling af en skolekultur, som støtter elevernes udvikling af sociale og skolefaglige færdigheder
- Udvikle viden og kompetence i skolen for at forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer
- Øge skolens kapacitet til en vedvarende indsats og opretholdelse af denne kompetence
PALS består af fire hoveddele, som samlet bidrager til at styrke de ansattes kompetence og øge skolens egen kapacitet til at arbejde systematisk: systemdel - praksisdel - datadel - resultatdel.
Hvis en kommune ønsker at indføre programmet PALS skal der uddannes PMT – O terapeuter(Parent Management Training Oregon).
Der skal ligeledes uddannes eksterne PALS vejledere, som vejleder skolerne samt uddannes interne PALS vejledere, som rådgiver forældrene på den pågældende skole.
PALS er i 2008 startet op i Aalborg, Holstebro, Herning og Ikast-Brande. Disse kommuner gennemfører alle pilotforsøg.
I skoleåret 2008/2009 er ialt 11 skoler med i PALS og i skoleåret 2009/2010 kommer 6 nye skoler til.
Læs mere om PALS på servicestyrelsens hjemmeside: http://www.servicestyrelsen.dk/
Besøg PALS for forældre: http://www.facebook.com/pages/PALS-for-foraeldre/90000594612?v=info&ref=mf
Desuden er der hjemmesiden: http://www.dkpals.dk/
PALS er et program som inkluderer hele skolen. Der er en forebyggende del for alle børn og en behandlingsdel for de få børn.
Målsætninger for PALS:
- Fremme positiv adfærd, et støttende læringsmiljø og samspil i skolen
- Fremme udvikling af en skolekultur, som støtter elevernes udvikling af sociale og skolefaglige færdigheder
- Udvikle viden og kompetence i skolen for at forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer
- Øge skolens kapacitet til en vedvarende indsats og opretholdelse af denne kompetence
PALS består af fire hoveddele, som samlet bidrager til at styrke de ansattes kompetence og øge skolens egen kapacitet til at arbejde systematisk: systemdel - praksisdel - datadel - resultatdel.
Hvis en kommune ønsker at indføre programmet PALS skal der uddannes PMT – O terapeuter(Parent Management Training Oregon).
Der skal ligeledes uddannes eksterne PALS vejledere, som vejleder skolerne samt uddannes interne PALS vejledere, som rådgiver forældrene på den pågældende skole.
PALS er i 2008 startet op i Aalborg, Holstebro, Herning og Ikast-Brande. Disse kommuner gennemfører alle pilotforsøg.
I skoleåret 2008/2009 er ialt 11 skoler med i PALS og i skoleåret 2009/2010 kommer 6 nye skoler til.
Læs mere om PALS på servicestyrelsens hjemmeside: http://www.servicestyrelsen.dk/
Besøg PALS for forældre: http://www.facebook.com/pages/PALS-for-foraeldre/90000594612?v=info&ref=mf
Desuden er der hjemmesiden: http://www.dkpals.dk/
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - Undervisningsministeriet
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ligestiller unge med særlige behov med andre unge, således at alle unge har mulighed for at få ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelsen kan skrues sammen på forskellig vis og kan udbydes af forskellige institutioner såsom csv'er, efterskoler og opholdssteder.
Det er den enkelte kommune som godkender og fører tilsyn med institution som udbyder den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det er den unge og familien som sammen med UU-vejleder sammensætter uddannelsen indhold og målsætning.
Blandt andet står der der i vejledningen Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB):
citat: Det overordnede mål er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig voksentilværelse som muligt og eventuelt kommer videre i uddannelse og beskæftigelse.
Ungdomsuddannelsen skal udgøre en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves.
Ungdomsuddannelsen skal desuden give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan
gøres nye sociale erfaringer.
Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er ikke et undervisningstilbud, men et uddannelsesforløb beskrevet i en uddannelsesplan.
Ungdomsuddannelsen er ikke et supplement til eller en forberedelse til andre uddannelser. Ungdomsuddannelsen
er heller ikke blot en videreførelse af undervisningen i folkeskolen. Det er en egentlig ungdomsuddannelse, der giver et springbræt til voksentilværelsen.
Ungdomsuddannelsen skal planlægges individuelt ud fra deltagernes forudsætninger, behov og interesser.
At uddannelsen skal planlægges individuelt betyder endvidere, at uddannelsestilbuddet som udgangspunkt ikke kan opfyldes ved at henvise til en bestemt institution eller et uddannelsesforløb, der er fælles for alle. Med den store variation i målgruppen er der behov for varierede uddannelsesforløb og uddannelsessteder.
Ungdomsuddannelsen er en ramme for et planlagt og koordineret forløb med delmål undervejs og en samlet målsætning. Målsætningen skal være så konkret, at det vil være muligt at vurdere, om der sker en udvikling og opnåelse af målsætningen.
I forbindelse med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov rejses der ofte spørgsmål om forsørgelsesgrundlaget under uddannelsesforløbet. Lov om ungdomsuddannelse for
unge med særlige behov forholder sig ikke til forsørgelsesgrundlaget. Vær opmærksom på at der ikke er mulighed for at modtage SU i forbindelse med ungdomsuddannelsen.
Læs mere på uvm's side:
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - Undervisningsministeriet
Shared via AddThis
Det er den enkelte kommune som godkender og fører tilsyn med institution som udbyder den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det er den unge og familien som sammen med UU-vejleder sammensætter uddannelsen indhold og målsætning.
Blandt andet står der der i vejledningen Vejledningsmateriale til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (USB):
citat: Det overordnede mål er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig voksentilværelse som muligt og eventuelt kommer videre i uddannelse og beskæftigelse.
Ungdomsuddannelsen skal udgøre en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves.
Ungdomsuddannelsen skal desuden give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan
gøres nye sociale erfaringer.
Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er ikke et undervisningstilbud, men et uddannelsesforløb beskrevet i en uddannelsesplan.
Ungdomsuddannelsen er ikke et supplement til eller en forberedelse til andre uddannelser. Ungdomsuddannelsen
er heller ikke blot en videreførelse af undervisningen i folkeskolen. Det er en egentlig ungdomsuddannelse, der giver et springbræt til voksentilværelsen.
Ungdomsuddannelsen skal planlægges individuelt ud fra deltagernes forudsætninger, behov og interesser.
At uddannelsen skal planlægges individuelt betyder endvidere, at uddannelsestilbuddet som udgangspunkt ikke kan opfyldes ved at henvise til en bestemt institution eller et uddannelsesforløb, der er fælles for alle. Med den store variation i målgruppen er der behov for varierede uddannelsesforløb og uddannelsessteder.
Ungdomsuddannelsen er en ramme for et planlagt og koordineret forløb med delmål undervejs og en samlet målsætning. Målsætningen skal være så konkret, at det vil være muligt at vurdere, om der sker en udvikling og opnåelse af målsætningen.
I forbindelse med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov rejses der ofte spørgsmål om forsørgelsesgrundlaget under uddannelsesforløbet. Lov om ungdomsuddannelse for
unge med særlige behov forholder sig ikke til forsørgelsesgrundlaget. Vær opmærksom på at der ikke er mulighed for at modtage SU i forbindelse med ungdomsuddannelsen.
Læs mere på uvm's side:
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - Undervisningsministeriet
Shared via AddThis
søndag den 30. august 2009
Evaluering og test i læsning
Serien Faglighed, test og evalueringskultur
Evaluering og test i læsning henvender sig til danskundervisere i folkeskolen og til lærerstuderende med dansk som linjefag. Bogen fokuserer på intern evaluering i læsning og har som ambition, at fokus rettes mod en evalueringspraksis, der kan give elever og lærere indsigt i egen læring, også i læsning. Bogens fem artikler er struktureret efter de klassetrin, hvor der er fastsat nationale test i dansk læsning, dvs. 2., 4., 6. og 8. klassetrin.
Artiklerne fokuserer bl.a. på it som hjælpemiddel i læseundervisning og på de mange forskellige evalueringsformer, der kan kvalificere læseprocessen, ligesom der redegøres for den historiske udvikling i læseevalueringstraditionen. Der er lagt vægt på at beskrive ikke alene test, men også andre evalueringsformer, så der er basis for en mere nuanceret forståelse af begrebet intern evaluering i læsning.
Forfatterne har alle en baggrund i undervisningspraksis i folkeskolen eller på lærerseminarierne: Lise Bregnhøj, Bodil Christensen, Marie Louise Christiansen, Kristina Kragelund, Trine Lundgaard, Helle Frost Sørensen og Mathilde Rygaard Sørensen.
Evaluering og test i læsning henvender sig til danskundervisere i folkeskolen og til lærerstuderende med dansk som linjefag. Bogen fokuserer på intern evaluering i læsning og har som ambition, at fokus rettes mod en evalueringspraksis, der kan give elever og lærere indsigt i egen læring, også i læsning. Bogens fem artikler er struktureret efter de klassetrin, hvor der er fastsat nationale test i dansk læsning, dvs. 2., 4., 6. og 8. klassetrin.
Artiklerne fokuserer bl.a. på it som hjælpemiddel i læseundervisning og på de mange forskellige evalueringsformer, der kan kvalificere læseprocessen, ligesom der redegøres for den historiske udvikling i læseevalueringstraditionen. Der er lagt vægt på at beskrive ikke alene test, men også andre evalueringsformer, så der er basis for en mere nuanceret forståelse af begrebet intern evaluering i læsning.
Forfatterne har alle en baggrund i undervisningspraksis i folkeskolen eller på lærerseminarierne: Lise Bregnhøj, Bodil Christensen, Marie Louise Christiansen, Kristina Kragelund, Trine Lundgaard, Helle Frost Sørensen og Mathilde Rygaard Sørensen.
lørdag den 25. juli 2009
Center for Undervisningsmiljø
Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et uafhængigt statsligt center, der arbejder for at sikre et godt undervisningsmiljø på alle uddannelsessteder og et godt børnemiljø i alle dagtilbud.
DCUM understøtter en brugerinddragende og helhedsorienteret indsats i arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen og børnemiljøvurderingen. På hjemmesiden kan man finde en masse brugbar information, både som underviser, pædagog, elev eller forældre.
DCUM yder også rådgivning og vejledning i børne- og undervisningsmiljøspørgsmål. Det kan være fra mange forskellige brugere rådgivning og vejledning gives til: børn, elever, studerende, forældre, myndigheder samt ansatte i dagtilbud og på skoler/uddannelsessteder.
Desuden tilbyder DCUM også forskellige værktøjer og inspirationsmateriale som er tilgængeligt på centerets hjemmeside. DCUM arbejder for at alle børn, elever og studerende tilbydes et godt børne- og undervisningsmiljø.
Se mere på: DCUM
DCUM understøtter en brugerinddragende og helhedsorienteret indsats i arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen og børnemiljøvurderingen. På hjemmesiden kan man finde en masse brugbar information, både som underviser, pædagog, elev eller forældre.
DCUM yder også rådgivning og vejledning i børne- og undervisningsmiljøspørgsmål. Det kan være fra mange forskellige brugere rådgivning og vejledning gives til: børn, elever, studerende, forældre, myndigheder samt ansatte i dagtilbud og på skoler/uddannelsessteder.
Desuden tilbyder DCUM også forskellige værktøjer og inspirationsmateriale som er tilgængeligt på centerets hjemmeside. DCUM arbejder for at alle børn, elever og studerende tilbydes et godt børne- og undervisningsmiljø.
Se mere på: DCUM
mandag den 6. juli 2009
PAS-konsulenter i Assens Kommune
Daginstitutioner i Assens kommune kan nu få hjælp og vejledning af et konsulentkorps, så børn der mistrives kan hjælpes bedre. Konsulenterne skal fungere som sparringspartnere for personalet og forældre. Det er baggrunden for uddannelsen af tre PAS-konsulenter ifølge PAS-konsulent og leder af støttepædagogkorpset Karin Ladefoged.
Konsulenter til pædagogen
3 personaler i kommunen er blevet uddannet som PAS-konsulenter og skal tage ud til de forskellige institutioner og fungere som aktive sparringspartnere i forhold til børn der ikke trives i dagligdagen. Gennem vejledning og rådgivning fra konsulenten skal pædagogen kunne hente forskellige løsningsmodeller og i samarbejde med forældre give det pågældende barn mulighed for mere trivsel og tryghed.
PAS-analyse
Redskabet PAS-konsulenterne vil benytte sig af er et pædagogisk analyse system, som er en struktureret observation af barnet. Gennem digitale-optagelser afdækkes de sproglige, visuelle og logisk-matematiske kompetencer hos barnet.
PAS-konsulenten får på denne måde en række pædagogisk relevante oplysninger om barnets svage og stærke sider, som formuleres i en skriftlig rapport til den henvisende pædagog og institution.
Efterfølgende drøftes disse oplysninger og anbefalinger på et møde, hvor barnet og forældre samt andre relevante personer er tilstede.
Neuropsykolog Steen Hilling
Den danske neuropsykolog Steen Hilling har udarbejdet PAS-testen på baggrund af blandt andet Howard Gardner’s teori om ’de syv intelligenser’ og A. R. Luria’s teori om hjernens opbygning og funktioner.
Steen Hilling er aut. neuropsykolog og har adskillige års erfaring med undersøgelse af især børn og unge samt udformning af profiler og anbefalinger. PAS er blevet til på baggrund af en idé om, at det må kunne lade sig gøre at forene den viden og erfaring pædagoger, lærere og speciallærere har, med den teori psykologer har.
Læs mere om PAS-testen: http://www.munkholm.cc/
Konsulenter til pædagogen
3 personaler i kommunen er blevet uddannet som PAS-konsulenter og skal tage ud til de forskellige institutioner og fungere som aktive sparringspartnere i forhold til børn der ikke trives i dagligdagen. Gennem vejledning og rådgivning fra konsulenten skal pædagogen kunne hente forskellige løsningsmodeller og i samarbejde med forældre give det pågældende barn mulighed for mere trivsel og tryghed.
PAS-analyse
Redskabet PAS-konsulenterne vil benytte sig af er et pædagogisk analyse system, som er en struktureret observation af barnet. Gennem digitale-optagelser afdækkes de sproglige, visuelle og logisk-matematiske kompetencer hos barnet.
PAS-konsulenten får på denne måde en række pædagogisk relevante oplysninger om barnets svage og stærke sider, som formuleres i en skriftlig rapport til den henvisende pædagog og institution.
Efterfølgende drøftes disse oplysninger og anbefalinger på et møde, hvor barnet og forældre samt andre relevante personer er tilstede.
Neuropsykolog Steen Hilling
Den danske neuropsykolog Steen Hilling har udarbejdet PAS-testen på baggrund af blandt andet Howard Gardner’s teori om ’de syv intelligenser’ og A. R. Luria’s teori om hjernens opbygning og funktioner.
Steen Hilling er aut. neuropsykolog og har adskillige års erfaring med undersøgelse af især børn og unge samt udformning af profiler og anbefalinger. PAS er blevet til på baggrund af en idé om, at det må kunne lade sig gøre at forene den viden og erfaring pædagoger, lærere og speciallærere har, med den teori psykologer har.
Læs mere om PAS-testen: http://www.munkholm.cc/
fredag den 26. juni 2009
LP-modellen i Danmark
LP-modellen er en pædagogisk analysemodel der anvendes som et praktisk værktøj til udvikling og forbedring af skolers læringsmiljø.
LP-modellen etableres på skoler i Danmark i treårige faseforløb med afsæt i et skoleårs begyndelse. De første skoler begyndte i 2007. P.t. er 395 skoler i 73 kommuner involveret og ca. 18.000 folkeskolelærere efteruddannes i analysemodellen via denne portals e-læring.
Skolernes arbejde med LP-modellen følges af en forskergruppe og resultaterne af denne forskning bliver løbende formidlet, så de deltagende skoler kan drage fordel af forskningen.
LP-modellen er med succes blevet testet på skoler i Norge. Modellen udgør et praktisk anvendeligt redskab til brug i forbindelse med udvikling og forbedring af skolers kultur og læringsmiljø. Modellen adskiller sig ved at have integreret en såvel kvalitativ som kvantitativ kortlægning af modellens effekt.
LP-modellen etableres på skoler i Danmark i treårige faseforløb med afsæt i et skoleårs begyndelse. De første skoler begyndte i 2007. P.t. er 395 skoler i 73 kommuner involveret og ca. 18.000 folkeskolelærere efteruddannes i analysemodellen via denne portals e-læring.
Skolernes arbejde med LP-modellen følges af en forskergruppe og resultaterne af denne forskning bliver løbende formidlet, så de deltagende skoler kan drage fordel af forskningen.
LP-modellen er med succes blevet testet på skoler i Norge. Modellen udgør et praktisk anvendeligt redskab til brug i forbindelse med udvikling og forbedring af skolers kultur og læringsmiljø. Modellen adskiller sig ved at have integreret en såvel kvalitativ som kvantitativ kortlægning af modellens effekt.
Derfor vil der løbende kunne offentliggøres resultater opnået ved arbejdet med implementeringen af modellen.
Resultaterne er baseret på principper om beviser. Der evalueres derfor både før, under og efter implementeringen af LP-modellen, således at der er fokus på praktiske resultater såvel som på processer.
Temaer, der afdækkes gennem indsamling af data, omfatter faglige kompetencer, sociale relationer, trivsel, mobning, specialundervisning og klasseledelse.
Det interessante ved LP-modellen er, at den retter søgelyset på de faktorer i skolen, det er muligt at gøre noget ved. Med fokus på disse faktorer bliver det muligt at skabe et bedre fagligt og socialt læringsudbytte for alle elever.
LP-modellen giver således lærerne og skolen mulighed for at give alle elever en bedre undervisning og læring.
Det gælder også de elever, der har dårligere forudsætninger for læring, og som også udfordrer klassekammerater og lærere gennem deres adfærd.
Læs mere på http://www.lp-modellen.dk/
StaveLæse Camp for børn og unge
Danskfaget er konstant i fokus, dels fordi det er vores smukke modersmål, som mange føler, vi nu bør værne endnu mere om i en globaliseret verden, dels fordi manglende danskkundskaber går ud over alle skolens fag og ikke kun dansk. I dag er det nemlig ikke godt nok kun at være særligt god til fx matematik eller fysik – man skal også kunne læse og forstå lange opgavetekster, skrive rapporter og kunne argumentere for alt, hvad man foretager sig. Ved søgning på nettet, som bruges i næsten alle fag, skal man fx kunne læse hurtigt, effektivt og kritisk, og det kræver sit, hvis dansk altid har været en svær disciplin, og man efterhånden har opgivet at blive bedre. Kravet til skriftlighed stiger hele tiden – der er kort og godt ingen vej tilbage, hvis mange af fremtidens voksne skal undgå at ende som funktionelle analfabeter, fordi der mangler tilbud og rummelighed i det nuværende system.
Det er selvfølgelig ikke altid lige enkelt, for lærerne rundt omkring i landet har nok at gøre med store klassekvotienter, sociale problemer og mange forskellige intelligenser og læringsstile i samme klasseværelse. Til trods for de mange dygtige og velkvalificerede ildsjæle der arbejder på landets skoler, kan det i den hektiske hverdag derfor være vanskeligt at tilgodese alles behov, og alt for mange bliver opgivet og overladt mere eller mindre til sig selv.
Det er disse omstændigheder, der har inspireret holdet bag +Camp, Anja Hemmingsen og Rasmus Peter Fischer samt folkeskolelærer Merete Løvgreen, til at udvikle StaveLæse Camp, som har premiere i Roskilde i uge 8, 2009. Meningen med campen er bl.a. at finde ind til og benytte de enkelte deltageres særlige læringsstile, så det bliver klart for deltagerne, hvordan de bedst lærer nyt og svært stof. Læringsstilen skal bruges til at få danskfaget ind under huden på en sjov og anderledes måde, som på sigt forhåbentligt også smitter af på andre fag, der evt. trænger til et løft. Deltagerne vil efterfølgende kunne vise deres lærer, hvad der er arbejdet med og hvordan, og forældrene får ligeledes gode råd med hjem, så fremgangen kan fortsætte på længere sigt.
Det er +Camps håb med tiden at nå alle børn og unge i Danmark, som har mistet modet, netop fordi de har svært ved at stave og læse. Med dansk på en ny, involverende og kreativ måde, kombineret med masser af motion, tryghed, hygge og sund mad, vil +Camps instruktører skabe positive rammer, hvor det er mere end tilladt at spørge, undre sig og afprøve nye metoder, så læringen igen bliver personlig, forståelig og en succesoplevelse for deltagerne. Når det sker, vil de nemlig rykke sig meget mere end nogensinde før.
Læs mere på http://www.pluscamp.dk/
Det er selvfølgelig ikke altid lige enkelt, for lærerne rundt omkring i landet har nok at gøre med store klassekvotienter, sociale problemer og mange forskellige intelligenser og læringsstile i samme klasseværelse. Til trods for de mange dygtige og velkvalificerede ildsjæle der arbejder på landets skoler, kan det i den hektiske hverdag derfor være vanskeligt at tilgodese alles behov, og alt for mange bliver opgivet og overladt mere eller mindre til sig selv.
Det er disse omstændigheder, der har inspireret holdet bag +Camp, Anja Hemmingsen og Rasmus Peter Fischer samt folkeskolelærer Merete Løvgreen, til at udvikle StaveLæse Camp, som har premiere i Roskilde i uge 8, 2009. Meningen med campen er bl.a. at finde ind til og benytte de enkelte deltageres særlige læringsstile, så det bliver klart for deltagerne, hvordan de bedst lærer nyt og svært stof. Læringsstilen skal bruges til at få danskfaget ind under huden på en sjov og anderledes måde, som på sigt forhåbentligt også smitter af på andre fag, der evt. trænger til et løft. Deltagerne vil efterfølgende kunne vise deres lærer, hvad der er arbejdet med og hvordan, og forældrene får ligeledes gode råd med hjem, så fremgangen kan fortsætte på længere sigt.
Det er +Camps håb med tiden at nå alle børn og unge i Danmark, som har mistet modet, netop fordi de har svært ved at stave og læse. Med dansk på en ny, involverende og kreativ måde, kombineret med masser af motion, tryghed, hygge og sund mad, vil +Camps instruktører skabe positive rammer, hvor det er mere end tilladt at spørge, undre sig og afprøve nye metoder, så læringen igen bliver personlig, forståelig og en succesoplevelse for deltagerne. Når det sker, vil de nemlig rykke sig meget mere end nogensinde før.
Læs mere på http://www.pluscamp.dk/
tirsdag den 9. juni 2009
Hvad er ordblindhed?
Dysleksi
Dysleksi eller ordblindhed, som det også hedder, er betegnelsen for en persons vanskeligheder ved at afkode ord, både når de skal læses og staves.
Ordblindhed er medfødt ligesom farveblindhed. Det er ikke en lidelse som gør, at ordblinde er dummere eller mindre udviklede end andre. Ordblinde kan bare ikke huske og afkode ord som andre, derfor dur almindelig undervisning ikke for de fleste ordblinde. Brysker, trøvler, høse, filap - volapyk eller virkelighed? For omkring en lille million voksne danskere er det en del af hverdagen at have svært ved at læse og skrive.
Ordenes betydning forandres
Når ordblinde læser og staver, kobler de ikke bogstaverne sammen på samme måde som ikke-ordblinde. Det vil for eksempel sige, at ordet ”kulde” kan blive til ”tulle”, mens vrøvle-ordet ”trysker” bliver til ”tysker” i deres afkodning. Når talepædagoger taler om ordblindhed, forklarer de, at vanskeligheder med at læse og skrive bunder i ”... et problem med den fonologiske forarbejdning”.
Fonologi
Fonologi betyder læren om, hvordan de forskellige sproglyde bruges til at videregive budskaber, når man skaber ord og sætninger, og det er altså her, at ordblinde kan have problemer.
Der er større risiko for at blive ordblind, hvis ens forældre er ordblinde. For ordblindhed kan være arveligt. Selvom intensiv læse- og sprogtræning er meget effektiv, må man som markant ordblind slå sig til tåls med, at man sjældent vil blive 100 procent fejlfri, hverken til at læse eller stave, selvom man træner hårdt. Men man kan komme langt med forskellige metoder og hjælpemidler.
Dysleksi eller ordblindhed, som det også hedder, er betegnelsen for en persons vanskeligheder ved at afkode ord, både når de skal læses og staves.
Ordblindhed er medfødt ligesom farveblindhed. Det er ikke en lidelse som gør, at ordblinde er dummere eller mindre udviklede end andre. Ordblinde kan bare ikke huske og afkode ord som andre, derfor dur almindelig undervisning ikke for de fleste ordblinde. Brysker, trøvler, høse, filap - volapyk eller virkelighed? For omkring en lille million voksne danskere er det en del af hverdagen at have svært ved at læse og skrive.
Ordenes betydning forandres
Når ordblinde læser og staver, kobler de ikke bogstaverne sammen på samme måde som ikke-ordblinde. Det vil for eksempel sige, at ordet ”kulde” kan blive til ”tulle”, mens vrøvle-ordet ”trysker” bliver til ”tysker” i deres afkodning. Når talepædagoger taler om ordblindhed, forklarer de, at vanskeligheder med at læse og skrive bunder i ”... et problem med den fonologiske forarbejdning”.
Fonologi
Fonologi betyder læren om, hvordan de forskellige sproglyde bruges til at videregive budskaber, når man skaber ord og sætninger, og det er altså her, at ordblinde kan have problemer.
Der er større risiko for at blive ordblind, hvis ens forældre er ordblinde. For ordblindhed kan være arveligt. Selvom intensiv læse- og sprogtræning er meget effektiv, må man som markant ordblind slå sig til tåls med, at man sjældent vil blive 100 procent fejlfri, hverken til at læse eller stave, selvom man træner hårdt. Men man kan komme langt med forskellige metoder og hjælpemidler.
www.ordzonen.dk
Karina Thøgersen er ordblindekonsulent, der er uddannet lærer og voksenunderviser. Hun oplever ofte, at forældre til ordblinde må kæmpe mod det kommunale system for, at deres barn får den nødvendige hjælp
Det vigtigste er at få papirer sit handicap, hvis man er ordblind. Det mener Karina Thøgersen, der underviser ordblinde og læsesvage i sin virksomhed Ordzonen. Så når en ordblind kommer til Karina Thøgersen for at få hjælp, handler det ofte om at sende vedkommende videre til at begynde med.
Karina Thøgersen tager gerne ud som foredragsholder på folkeskoler for lærere og
forældre om ordblinde børn og unge. Hun har holdt foredrag rundt i landet for forældre, lærere og bibliotekspersonale om ordblindhed.
I 2006 startede hun Ordzonen op og har siden hjulpet og rådgivet børn og forældre. Karina Thøgersen startede konsulentfirmaet Ordzonen.dk, fordi datteren Martine Elsig Pedersen er ordblind. Karina Thøgersen følte sig magtesløs og frustreret, fordi hun som forælder ikke kunne hjælpe, og hun vil gerne hjælpe andre forældre i samme situation.
Karina skriver blandt andet: Ordzonen arbejder først og fremmest med at fremme unges og voksnes lyst og muligheder for uddannelse. Både via undervisning af ordblinde, foredrag til forældre og lærere og konsulentarbejde på biblioteker.
Vi arbejder med ekspertviden om ordblindhed, dansk, læsning, skrivning, testning af kompetencer samt uddannelses- og erhvervsvejledning. Læringsstile er en naturlig tilgang til vores kursister, idet vi arbejder med udgangspunkt i, at alle lærer på hver deres måde.
Læs mere om Karina Thøgersen: Ordblinde slås for diagnose
Se hjemmesiden: www.ordzonen.dk
Det vigtigste er at få papirer sit handicap, hvis man er ordblind. Det mener Karina Thøgersen, der underviser ordblinde og læsesvage i sin virksomhed Ordzonen. Så når en ordblind kommer til Karina Thøgersen for at få hjælp, handler det ofte om at sende vedkommende videre til at begynde med.
Karina Thøgersen tager gerne ud som foredragsholder på folkeskoler for lærere og
forældre om ordblinde børn og unge. Hun har holdt foredrag rundt i landet for forældre, lærere og bibliotekspersonale om ordblindhed.
I 2006 startede hun Ordzonen op og har siden hjulpet og rådgivet børn og forældre. Karina Thøgersen startede konsulentfirmaet Ordzonen.dk, fordi datteren Martine Elsig Pedersen er ordblind. Karina Thøgersen følte sig magtesløs og frustreret, fordi hun som forælder ikke kunne hjælpe, og hun vil gerne hjælpe andre forældre i samme situation.
Karina skriver blandt andet: Ordzonen arbejder først og fremmest med at fremme unges og voksnes lyst og muligheder for uddannelse. Både via undervisning af ordblinde, foredrag til forældre og lærere og konsulentarbejde på biblioteker.
Vi arbejder med ekspertviden om ordblindhed, dansk, læsning, skrivning, testning af kompetencer samt uddannelses- og erhvervsvejledning. Læringsstile er en naturlig tilgang til vores kursister, idet vi arbejder med udgangspunkt i, at alle lærer på hver deres måde.
Læs mere om Karina Thøgersen: Ordblinde slås for diagnose
Se hjemmesiden: www.ordzonen.dk
lørdag den 16. maj 2009
Aviskonkurrence - Stop Volden
Ekstra Bladet Skole laver i år sin egen aviskonkurrence og stiller det prisvindende og anmelderroste avisværktøj Redaktionen til rådighed. Vi garanterer landets flotteste aviser! Alle aviser trykkes i 1000 eksemplarer og sendes til alle deltagende klasser – alt er gratis!
Aviskonkurrence i uge 44 for 6. - 10. årgang.
Temaet for årets aviskonkurrence: ”NU ER DET NOK – stop volden” skal få eleverne til at reflektere over den rå og meningsløse vold, som præger deres hverdag og fylder medierne dagligt. Eleverne skal agere journalister og fotografer en hel uge. De skal skrive små historier fra deres eget liv og deres eget kendskab til den meningsløse vold – og ikke mindst de verserende bandekrige. Eleverne skal komme med forslag til og synspunkter på, hvad man kan gøre ved problematikken – hvordan opleves det hele i børnehøjde, og hvad er der i grunden sket med fællesskabet?
Redaktionen er elevernes mulighed for at arbejde med avis- og artikelskrivning online, og er en eminent mulighed for at arbejde struktureret med medier og avisproduktion i undervisningen. Redaktionen kan anvendes i mange fag og er oplagt at bruge i tværfaglige forløb.
Når deadline er nået, trykker Ekstra Bladet klassens avis i 1000 farveeksemplarer, som sendes direkte til skolen. Eleverne guides gennem avisproduktionens faser og mærker presset op mod deadline for til sidst at sidde med den trykte avis i hænderne. Ved at inddrage den fysiske avis sættes eleverne i en autentisk kommunikationssituation, som øger motivationen.
Gennemarbejdede og lettilgængelige lærervejledninger gør det overskueligt at komme i gang, og mange trinmål i Fælles Mål i dansk og samfundsfag opfyldes. Undervejs i hele forløbet er der blevet indbygget hjælpefunktioner til såvel lærere som elever i form af videoer og
FAQ-lister.
”Ekstra Bladet Skole er et stort, omfattende, gennemarbejdet og banebrydende tilbud til undervisningen i grundskolens ældste klasser”. (Anmeldelse i Folkeskolen)
Konkurrencen foregår i to kategorier:
En for 6.-7. klasse og en for 8.-10. klasse.
Vi kårer den bedste avis i begge kategorier, og vi lover, at præmierne er værd at kæmpe for. Vinderne i begge kategoier går videre til finalen, hvor den endelige vinder kåres.
1. præmien er: ”En dag på redaktionen”, hvor eleverne vises rundt på Ekstra Bladet, møder chefredaktør Bent Falbert, men mest af alt bliver det en oplevelse for eleverne, når de skal med journalister og fotografer på job og være med i dagens research og efterfølgende avisproduktion. Transport, logi og fortæring er naturligvis en del af præmien!
Vi præmierer også:
· bedste artikel
· bedste forside
· bedste billede
· bedste videoklip
· bedste interview og meget mere….
HUSK: Tilmeldingen starter 1. maj på ekstrabladet.dk/skole. Alle tilmeldte klasser får tilsendt materiale samt klassesæt af den kommende særavis om den meningsløse vold.
Aviskonkurrence i uge 44 for 6. - 10. årgang.
Temaet for årets aviskonkurrence: ”NU ER DET NOK – stop volden” skal få eleverne til at reflektere over den rå og meningsløse vold, som præger deres hverdag og fylder medierne dagligt. Eleverne skal agere journalister og fotografer en hel uge. De skal skrive små historier fra deres eget liv og deres eget kendskab til den meningsløse vold – og ikke mindst de verserende bandekrige. Eleverne skal komme med forslag til og synspunkter på, hvad man kan gøre ved problematikken – hvordan opleves det hele i børnehøjde, og hvad er der i grunden sket med fællesskabet?
Redaktionen er elevernes mulighed for at arbejde med avis- og artikelskrivning online, og er en eminent mulighed for at arbejde struktureret med medier og avisproduktion i undervisningen. Redaktionen kan anvendes i mange fag og er oplagt at bruge i tværfaglige forløb.
Når deadline er nået, trykker Ekstra Bladet klassens avis i 1000 farveeksemplarer, som sendes direkte til skolen. Eleverne guides gennem avisproduktionens faser og mærker presset op mod deadline for til sidst at sidde med den trykte avis i hænderne. Ved at inddrage den fysiske avis sættes eleverne i en autentisk kommunikationssituation, som øger motivationen.
Gennemarbejdede og lettilgængelige lærervejledninger gør det overskueligt at komme i gang, og mange trinmål i Fælles Mål i dansk og samfundsfag opfyldes. Undervejs i hele forløbet er der blevet indbygget hjælpefunktioner til såvel lærere som elever i form af videoer og
FAQ-lister.
”Ekstra Bladet Skole er et stort, omfattende, gennemarbejdet og banebrydende tilbud til undervisningen i grundskolens ældste klasser”. (Anmeldelse i Folkeskolen)
Konkurrencen foregår i to kategorier:
En for 6.-7. klasse og en for 8.-10. klasse.
Vi kårer den bedste avis i begge kategorier, og vi lover, at præmierne er værd at kæmpe for. Vinderne i begge kategoier går videre til finalen, hvor den endelige vinder kåres.
1. præmien er: ”En dag på redaktionen”, hvor eleverne vises rundt på Ekstra Bladet, møder chefredaktør Bent Falbert, men mest af alt bliver det en oplevelse for eleverne, når de skal med journalister og fotografer på job og være med i dagens research og efterfølgende avisproduktion. Transport, logi og fortæring er naturligvis en del af præmien!
Vi præmierer også:
· bedste artikel
· bedste forside
· bedste billede
· bedste videoklip
· bedste interview og meget mere….
HUSK: Tilmeldingen starter 1. maj på ekstrabladet.dk/skole. Alle tilmeldte klasser får tilsendt materiale samt klassesæt af den kommende særavis om den meningsløse vold.
Abonner på:
Opslag (Atom)