LP-modellen i Danmark

LP-modellen er en pædagogisk analysemodel der anvendes som et praktisk værktøj til udvikling og forbedring af skolers læringsmiljø.

LP-modellen etableres på skoler i Danmark i treårige faseforløb med afsæt i et skoleårs begyndelse. De første skoler begyndte i 2007. P.t. er 395 skoler i 73 kommuner involveret og ca. 18.000 folkeskolelærere efteruddannes i analysemodellen via denne portals e-læring.

Skolernes arbejde med LP-modellen følges af en forskergruppe og resultaterne af denne forskning bliver løbende formidlet, så de deltagende skoler kan drage fordel af forskningen.

LP-modellen er med succes blevet testet på skoler i Norge. Modellen udgør et praktisk anvendeligt redskab til brug i forbindelse med udvikling og forbedring af skolers kultur og læringsmiljø. Modellen adskiller sig ved at have integreret en såvel kvalitativ som kvantitativ kortlægning af modellens effekt.

Derfor vil der løbende kunne offentliggøres resultater opnået ved arbejdet med implementeringen af modellen.
Resultaterne er baseret på principper om beviser. Der evalueres derfor både før, under og efter implementeringen af LP-modellen, således at der er fokus på praktiske resultater såvel som på processer.

Temaer, der afdækkes gennem indsamling af data, omfatter faglige kompetencer, sociale relationer, trivsel, mobning, specialundervisning og klasseledelse.
Det interessante ved LP-modellen er, at den retter søgelyset på de faktorer i skolen, det er muligt at gøre noget ved. Med fokus på disse faktorer bliver det muligt at skabe et bedre fagligt og socialt læringsudbytte for alle elever.

LP-modellen giver således lærerne og skolen mulighed for at give alle elever en bedre undervisning og læring.
Det gælder også de elever, der har dårligere forudsætninger for læring, og som også udfordrer klassekammerater og lærere gennem deres adfærd.

Læs mere på http://www.lp-modellen.dk/

StaveLæse Camp for børn og unge

Danskfaget er konstant i fokus, dels fordi det er vores smukke modersmål, som mange føler, vi nu bør værne endnu mere om i en globaliseret verden, dels fordi manglende danskkundskaber går ud over alle skolens fag og ikke kun dansk. I dag er det nemlig ikke godt nok kun at være særligt god til fx matematik eller fysik – man skal også kunne læse og forstå lange opgavetekster, skrive rapporter og kunne argumentere for alt, hvad man foretager sig. Ved søgning på nettet, som bruges i næsten alle fag, skal man fx kunne læse hurtigt, effektivt og kritisk, og det kræver sit, hvis dansk altid har været en svær disciplin, og man efterhånden har opgivet at blive bedre. Kravet til skriftlighed stiger hele tiden – der er kort og godt ingen vej tilbage, hvis mange af fremtidens voksne skal undgå at ende som funktionelle analfabeter, fordi der mangler tilbud og rummelighed i det nuværende system.


Det er selvfølgelig ikke altid lige enkelt, for lærerne rundt omkring i landet har nok at gøre med store klassekvotienter, sociale problemer og mange forskellige intelligenser og læringsstile i samme klasseværelse. Til trods for de mange dygtige og velkvalificerede ildsjæle der arbejder på landets skoler, kan det i den hektiske hverdag derfor være vanskeligt at tilgodese alles behov, og alt for mange bliver opgivet og overladt mere eller mindre til sig selv.


Det er disse omstændigheder, der har inspireret holdet bag +Camp, Anja Hemmingsen og Rasmus Peter Fischer samt folkeskolelærer Merete Løvgreen, til at udvikle StaveLæse Camp, som har premiere i Roskilde i uge 8, 2009. Meningen med campen er bl.a. at finde ind til og benytte de enkelte deltageres særlige læringsstile, så det bliver klart for deltagerne, hvordan de bedst lærer nyt og svært stof. Læringsstilen skal bruges til at få danskfaget ind under huden på en sjov og anderledes måde, som på sigt forhåbentligt også smitter af på andre fag, der evt. trænger til et løft. Deltagerne vil efterfølgende kunne vise deres lærer, hvad der er arbejdet med og hvordan, og forældrene får ligeledes gode råd med hjem, så fremgangen kan fortsætte på længere sigt.


Det er +Camps håb med tiden at nå alle børn og unge i Danmark, som har mistet modet, netop fordi de har svært ved at stave og læse. Med dansk på en ny, involverende og kreativ måde, kombineret med masser af motion, tryghed, hygge og sund mad, vil +Camps instruktører skabe positive rammer, hvor det er mere end tilladt at spørge, undre sig og afprøve nye metoder, så læringen igen bliver personlig, forståelig og en succesoplevelse for deltagerne. Når det sker, vil de nemlig rykke sig meget mere end nogensinde før.

Læs mere på http://www.pluscamp.dk/

Hvad er ordblindhed?

Dysleksi

Dysleksi eller ordblindhed, som det også hedder, er betegnelsen for en persons vanskeligheder ved at afkode ord, både når de skal læses og staves.
Ordblindhed er medfødt ligesom farveblindhed. Det er ikke en lidelse som gør, at ordblinde er dummere eller mindre udviklede end andre. Ordblinde kan bare ikke huske og afkode ord som andre, derfor dur almindelig undervisning ikke for de fleste ordblinde. Brysker, trøvler, høse, filap - volapyk eller virkelighed? For omkring en lille million voksne danskere er det en del af hverdagen at have svært ved at læse og skrive.

Ordenes betydning forandres

Når ordblinde læser og staver, kobler de ikke bogstaverne sammen på samme måde som ikke-ordblinde. Det vil for eksempel sige, at ordet ”kulde” kan blive til ”tulle”, mens vrøvle-ordet ”trysker” bliver til ”tysker” i deres afkodning. Når talepædagoger taler om ordblindhed, forklarer de, at vanskeligheder med at læse og skrive bunder i ”... et problem med den fonologiske forarbejdning”.

Fonologi

Fonologi betyder læren om, hvordan de forskellige sproglyde bruges til at videregive budskaber, når man skaber ord og sætninger, og det er altså her, at ordblinde kan have problemer.
Der er større risiko for at blive ordblind, hvis ens forældre er ordblinde. For ordblindhed kan være arveligt. Selvom intensiv læse- og sprogtræning er meget effektiv, må man som markant ordblind slå sig til tåls med, at man sjældent vil blive 100 procent fejlfri, hverken til at læse eller stave, selvom man træner hårdt. Men man kan komme langt med forskellige metoder og hjælpemidler.

www.ordzonen.dk

Karina Thøgersen er ordblindekonsulent, der er uddannet lærer og voksenunderviser. Hun oplever ofte, at forældre til ordblinde må kæmpe mod det kommunale system for, at deres barn får den nødvendige hjælp

Det vigtigste er at få papirer sit handicap, hvis man er ordblind. Det mener Karina Thøgersen, der underviser ordblinde og læsesvage i sin virksomhed Ordzonen. Så når en ordblind kommer til Karina Thøgersen for at få hjælp, handler det ofte om at sende vedkommende videre til at begynde med.

Karina Thøgersen tager gerne ud som foredragsholder på folkeskoler for lærere og
forældre om ordblinde børn og unge. Hun har holdt foredrag rundt i landet for forældre, lærere og bibliotekspersonale om ordblindhed.

I 2006 startede hun Ordzonen op og har siden hjulpet og rådgivet børn og forældre. Karina Thøgersen startede konsulentfirmaet Ordzonen.dk, fordi datteren Martine Elsig Pedersen er ordblind. Karina Thøgersen følte sig magtesløs og frustreret, fordi hun som forælder ikke kunne hjælpe, og hun vil gerne hjælpe andre forældre i samme situation.
Karina skriver blandt andet: Ordzonen arbejder først og fremmest med at fremme unges og voksnes lyst og muligheder for uddannelse. Både via undervisning af ordblinde, foredrag til forældre og lærere og konsulentarbejde på biblioteker.
Vi arbejder med ekspertviden om ordblindhed, dansk, læsning, skrivning, testning af kompetencer samt uddannelses- og erhvervsvejledning. Læringsstile er en naturlig tilgang til vores kursister, idet vi arbejder med udgangspunkt i, at alle lærer på hver deres måde.

Læs mere om Karina Thøgersen: Ordblinde slås for diagnose

Se hjemmesiden: www.ordzonen.dk