Godkendelse af læseplaner i folkeskolen

For hvert fag skal der være en læseplan, der er bindende for undervisningens indhold. Den enkelte lærer skal rette sig efter den godkendte læseplan. Undervisningsministeriet udarbejder vejledende læseplaner, og kommunalbestyrelsen afgør, om skolerne skal anvende dem, eller om der skal udarbejdes lokale læseplaner. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til lokale læseplaner til kommunalbestyrelsen.


LBK nr 998 af 16/08/2010 Gældende

§10 stk. 3

§40 stk. 3

§44 stk. 8

§ 10. Undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i fag og obligatoriske emner efter §§ 5-7 og § 9, stk. 1, 2 og 5. Undervisningsministeren fastsætter desuden regler om mål for bestemte klassetrin (trinmål) i de enkelte fag/emner, bortset fra de fag, der kan tilrettelægges over 1 eller 2 år.

Stk. 2. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.

Stk. 3. Undervisningens indhold skal fremgå af skolernes læseplaner, som godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. For fagene i § 5 og § 9, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, skal udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål fremgå af læseplanerne. Undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner.

Stk. 4. Undervisningen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner og problemstillinger, jf. § 5, stk. 1, skal fremme elevernes alsidige udvikling, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan udsende vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige udvikling, undervisning i tværgående emner og problemstillinger samt vejledende opgavesæt, eksempler på timeplaner m.v.

Kommunalbestyrelsen

§ 40. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde:

1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.

2) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

3) Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

4) Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, eventuel undervisning efter § 5, stk. 5, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisningen m.v.

5) Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed efter § 3, stk. 5 og 6.

6) Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner, jf. § 10, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning efter § 5, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål - og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 4, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål - og indholdsbeskrivelserne.

Stk. 5. Bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-6, samt § 25, stk. 7, § 34, stk. 3, og § 40 a, stk. 2 og 3, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne. Kommunalbestyrelsen kan til skolebestyrelsen delegere beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner, jf. § 50, stk. 7, 1. pkt., og at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 7, 2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt.

Stk. 6. Beslutninger om ansættelse af ledere og lærere træffes, efter at der er indhentet udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse, jf. § 44, stk. 7.


§ 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.

Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om

1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, eventuel undervisning efter § 5, stk. 5, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,

2) samarbejdet mellem skole og hjem,

3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,

4) arbejdets fordeling mellem lærerne,

5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og

6) skolefritidsordningens virksomhed.

Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget.

Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.

Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til § 3, stk. 5, og fastsætter principper herfor.

Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til § 3, stk. 6, og fastsætter principper herfor.

Stk. 7. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere og lærere, jf. § 40, stk. 6.

Stk. 8. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Stk. 9. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene.

Stk. 10. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.

Stk. 11. Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden. Der udarbejdes efter hvert møde et referat, som godkendes af de medlemmer, som har deltaget i mødet. Dagsordenen og referatet gøres med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelige for offentligheden.

Stk. 12. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning.

Stk. 13. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk. 12.


Skolebestyrelsen - Hæfte 6 – afsnit: Læseplaner


UVM 1998

Uddrag af hæftet:
For hvert af folkeskolens fag og obligatoriske emner, skal der foreligge en læseplan, der er godkendt af kommunalbestyrelsen. Det gælder både de fag og emner, skolen skal og kan tilbyde og de fag, som efter kommunalbestyrelsens godkendelse kan tilbydes efter § 9, stk. 7, dvs. valgfag i andre praktisk eller kunstnerisk betonede fag eller emner.

I 1995 udarbejdede ministeriet vejledende læseplaner for alle fag og obligatoriske emner. Som det fremgår, er materialet kun vejledende og dermed ikke bindende for kommunerne. Men det beskriver ministeriets tolkning af fagenes formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Kommunerne kan selv beslutte, om de vil lade de vejledende læseplaner være bindende, eller om de vil godkende lokalt udarbejdede læseplaner.

Når en kommunalbestyrelse har godkendt en læseplan, er den bindende for skolen og dermed for den enkelte lærer.

Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner i de forskellige fag og emner efter § 44, stk. 8. Efter § 40, stk. 3, godkender kommunalbestyrelsen skolernes læseplaner efter forslag fra de enkelte skolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen kan dog vælge, at der skal være den samme læseplan på alle skoler i kommunen og fx vedtage, at det skal være den, ministeriet har udarbejdet.

Loven lægger op til, at initiativet til arbejdet med læseplaner tages på den enkelte skole. Udgangspunktet for dialogen om læseplanerne for de enkelte fag er dels formålene og de centrale kundskabs- og færdighedsområder, dels den læseplan kommunen har vedtaget for faget eller Undervisningsministeriets vejledende læseplan.

Når undervisningens indhold er sat på dagsordenen i skolebestyrelsen, vil et naturligt udgangspunkt for en drøftelse af det ofte være ministeriets vejledende læseplaner. Skolebestyrelsen kan udarbejde et helt eget forslag til læseplaner eller, hvad der er mere normalt, foreslå ændringer i den vejledende læseplan, så den understøtter skolens målsætninger og de principper for undervisningens organisering mv., skolebestyrelsen har vedtaget.

En dialog om læseplanerne og deres indhold kan tilrettelægges på mange måder. En kunne være følgende:

• Skolebestyrelsen beslutter hvert år at sætte fokus på to eller tre af de allerede vedtagne læseplaner. Den beslutter sig for en proces, der sikrer, at både lærerne, skolens leder og skolebestyrelsen opkvalificerer deres viden om fagenes indhold og muligheder i de udvalgte læseplaner.

• Herefter tilrettelægges den følgende proces:

• Skolebestyrelsen udvælger de tre læseplaner, der eventuelt har en nærmere indholdsmæssig sammenhæng, som ønskes taget op til drøftelse i det kommende skoleår.

• Skolelederen sikrer, at pædagogisk råd og de fagudvalg, der er ansvarlige for de fag, de tre læseplaner vedrører, gennemgår de pågældende læseplaner og kommer med forslag til eventuelle ændringer i indhold eller formulering.

• Sideløbende hermed forpligter skolebestyrelsens medlemmer sig til at nærlæse de tre læseplaner. Der suppleres med en arbejdsgruppe, hvor fx to af skolebestyrelsens medlemmer sammen med interesserede kontaktforældre gennemgår læseplanerne og kommer med forslag til eventuelle ændringer.

• Fagudvalget og skolebestyrelsens arbejdsgruppe holder fælles møder under forløbet, og udarbejder et fælles oplæg til de ændringer man ønsker. Ændringerne forelægges først pædagogisk råd og derefter den samlede skolebestyrelse.

• Skolebestyrelsen sender forslagene til kommunalbestyrelsen til godkendelse.

Når der vælges en dialogproces, som beskrevet her, opnås dels en bred debat om indhold, formål og undervisningsmetoder i det pågældende fag. Dels opnår man, at alle involverede har - og ikke mindst føler - et medansvar for den pågældende læseplan, som danner grundlaget for skolens undervisning, hvis den vedtages af kommunalbestyrelsen.

Arbejdet med læseplanerne giver normalt ikke anledning til de store ændringer i de læseplaner, der allerede er vedtaget. Men drøftelserne af læseplanerne giver skolebestyrelsens medlemmer mulighed for at sætte sig grundigt ind i fagenes primære mål samt en forståelse for de rammer, der er sat for undervisningens indhold i de enkelte fag.

Info- og dialogmøde om PALS på UCC KBH

Hør om erfaringerne fra kommuner, skoler og SFO, som anvender PALS.
Servicestyrelsen inviterer til info- og dialogmøde om PALS d. 16. november 2010 på
Professionshøjskolen UCC, Titangade 11, København N fra 9.30 - 12.00.

Tilmelding
Tilmelding senest d. 9. november 2010 på shy@servicestyrelsen.dk

Yderligere information

www.servicestyrelsen.dk/pals
Programleder Gøye Thorn Svendsen gsv@Servicestyrelsen.dk
PALS-konsulent Dorte Georgsen dge@Servicestyrelsen.dk


PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil og er et evidensbaseret udviklingsprogram for skole og SFO. Programmet styrker børns sociale kompetencer samt forebygger og afhjælper adfærdsproblemer.
PALS:

•sikrer trivsel for børn og voksne

•udvikler lærings- og udviklingsmiljøet i skole og SFO

•skaber mere tid til undervisning

•giver effekt i forebyggelsen af kriminalitet og udvikling af adfærdsproblemer

•udvikler og styrker medarbejdernes kompetencer

Hør om erfaringerne fra kommuner, skoler og SFO'er, som anvender PALS.

Få kendskab til metoder, teoribaggrund og forskningsresultater.
Deltagelse i mødet er gratis og afsluttes med en let frokost.

Kom og mød……
Skoleleder og lærer/tovholder fra en PALS-skole i Danmark
Programleder Gøye Thorn Svendsen, PALS-konsulent Dorte Georgsen og PALS-vejleder Birgitte Andersen, Servicestyrelsen

Målgruppe
Mødet henvender sig til skolechefer, børne- og familiechefer, skoleledere, AKT- og pædagogiske konsulenter, PPR mv.