Opdragelse
Det er forbudt at slå sine børn. Det ved de fleste forældre i dag. Fysisk, såvel som psykisk vold er strafbart. Psykisk vold kan være verbale ydmygelser, tavshed og andre nedværdigende handlinger. Psykisk vold sætter ikke blå mærker, men er ligeså skadeligt for barnets udvikling. Opdragelse er derfor ikke det samme som sanktioner. Opdragelse er heller ikke 'kæft' eller 'trit'. Opdragelse er retning. Men i hvilken 'retning' skal vi forældre så gå?
Opdragelse er retning
Forældre ved godt, at det først og fremmest er dem, der har ansvaret for en god start på livet for børnene. Det er forældrenes kærlighed, accept og forståelse, der skaber den rette grobund for barnets selvtillid og selvværd.
Samtidig ønsker vi, at vores børn viser hensyn, tænker på andre og kan indgå i et fællesskab. Vi ønsker også at dække de behov hos barnet, som ikke altid er sammenfaldende med barnets ønsker: Morgenmad i stedet for slik, aktiv leg i stedet for fjernsyn, faste sengetider mv.
Dillemmaer
Opdragelsesdebatten har to poler. Denne ene side taler meget om at 'sætte grænser' og træde i voksenkarakter. Den anden pol ønsker hverken grænser eller opdragelse. Vi tror ikke på, at virkeligheden er så 'sort og hvid'. Der er ikke brug for 'kæft og trit' men for 'retning', for det betyder tryghed. Forældre kan godt være en naturlig autoritet uden at være autoritær.
Alligevel oplever mange vanskeligheder med forældrerollen. Vi ved en helt masse om, hvad der ikke er godt, og mindre om hvad der er godt. Vi ved, at børn trives med én base, men hvad stiller man op, når skilsmissen er uundgåelig? Ungen græder hjerteskærende ved aflevering i vuggestuen, og man har lyst til at vende om. Den 6 årige glæder sig til skolen, men er måske ikke klar? Den 14 årige vil pierces i navlen, og den 15 årige nægter at slukke for Tv’et?
Der foregår ikke en automatisk overlevering af forældrekultur imellem generationerne, og tiden byder på nye slags udfordringer og overvejelser. Derfor skal der opdrages både med 'hjerte og hjerne'. Hjerne fordi det kan være godt at hente oplysninger, informationer og gode råd udefra. Hjerte fordi der skal medfølelse og indlevelse til.
Pas på hvad du gør i afmagt.
De fleste forældre ved og mener, at det er forkert at slå og udøve psykisk afstraffelse. Men alle forældre kan stå i en situation, hvor de føler sig trætte og provokerede og har lyst til at slå eller på anden måde straffe barnet. Ignorering, længerevarende tavshed eller andre psykisk hårde sanktionsformer kan ligesom fysisk afstraffelse være skadeligt og skabe angst, usikkerhed og aggressivitet hos barnet.
Ofte er det kombinationen af konflikt med barnet og øvrige problemer fx på jobbet, i parforholdet eller andet, der udløser urimelige reaktioner mod barnet. Urimelige fordi børn ofte straffes for at være urolige, larmende, glemsomme og 'ulydige' - altså helt naturlige reaktioner hos børn, når de er trætte, sultne, sløje, kontaktsøgende, meget nysgerrige eller andet. Det er en udfordring for forældre at skulle abstrahere fra 'ydre problemer', men det er en god idé at være bevidst om 'presset', så barnet ikke får skylden for en voldsom reaktion.
LÆS MERE HER
