Er du glad for dit sprog? Tænker du over hvordan du siger hvad til hvem hvornår? Det kommer du til med Gang i sproget!
Gang i sproget sætter lup på sproget på kryds og på tværs af geografi, generationer og situationer. På alt det sære og svære og sjove vi kan bruge sproget til.
Hvorfor siger de unge et hamster når de ældre siger en? Hvorfor siger jyderne træls når københavnerne brummer nederen? Hvornår har et koben ikke noget med en ko at gøre? Og hvordan kan man være en haj til noget?
Startskuddet for en 2-årig kampagne om sprog i Danmark er gået. En kampagne der sætter fokus på sproglig variation, mangfoldighed og forandring. Vi skal opleve glæden ved at bruge sproget. Vi skal være opmærksomme på at pleje og udvikle det, og samtidig være klar over at sproget er i konstant forandring. Der er så mange forskellige måder at bruge sproget på, og det skal vi sætte pris på.
- Sproget binder os sammen – og somme tider skiller det os ad. Det er både den enkeltes helt personlige redskab og samtidig hvermandseje. Sproget kan bruges i alle livets situationer til at udtrykke stemninger, holdninger, tanker, viden, ønsker, følelser og ikke mindst humor. Man bliver gladere for sit eget og mere tolerant over for andres sprog, jo mere man ved om vores unikke evne for sprog. Det vil vi gerne fortælle om i denne kampagne, siger direktør for Dansk Sprognævn Sabine Kirchmeier-Andersen.
Kampagnen skal skabe større interesse for hvad sprog er, hvilken betydning sproget har for den enkeltes personlige, sociale og kulturelle udvikling, og hvorfor og hvordan sproget forandrer sig.
Kampagnen er et af regeringens opfølgningsinitiativer på sprogudvalgets rapport Sprog til tiden. Kulturminister Per Stig Møller siger om kampagnen:
- Vi skal bevare kærligheden til vores sprog og fornøjelsen ved at bruge det, især i en tidsalder hvor den globale kommunikation med engelsk i spidsen let kommer til at sætte dagsordenen. Jeg er derfor glad for at sætte gang i regeringens sprogkampagne, der er smukt orkestreret af Dansk Sprognævn.
- Det er mit håb at danskerne vil gribe muligheden for at holde vores sprog ud i strakt arm. Se på det fra alle vinkler, kaste med det, vride det, puste det op, tage det på, tage det af, mærke på det. For sproget er ikke statisk. Sproget udvikler sig over tid, og i dag skyder vi en kampagne i gang der skal holde gang i sproget. Kampagnen er ikke løftede pegefingre fra bedrevidende eksperter. Den er snarere underholdende, indlevende og medrivende.
Kampagnen tager bl.a. pulsen på dialekter, generationssprog, fremmedsprog, tegnsprog og fagsprog. Den retter sig især mod unge i skolealderen – men alle kan være med!
Gangisproget på Facebook
Del gangisproget.dk med dine venner, og hold øje med hvad der sker i kampagnen. I kan også udfordre hinanden og vennerne i Test din sprogalder. Hvem finder først frem til hvordan man kommer ud som wangsta – eller bliver I bare ved med at være sprogmugne?
Besøg hjemmesiden på:
http://www.gangisproget.dk/
lørdag den 4. december 2010
torsdag den 28. oktober 2010
Godkendelse af læseplaner i folkeskolen
For hvert fag skal der være en læseplan, der er bindende for undervisningens indhold. Den enkelte lærer skal rette sig efter den godkendte læseplan. Undervisningsministeriet udarbejder vejledende læseplaner, og kommunalbestyrelsen afgør, om skolerne skal anvende dem, eller om der skal udarbejdes lokale læseplaner. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til lokale læseplaner til kommunalbestyrelsen.
LBK nr 998 af 16/08/2010 Gældende
§10 stk. 3
§40 stk. 3
§44 stk. 8
§ 10. Undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i fag og obligatoriske emner efter §§ 5-7 og § 9, stk. 1, 2 og 5. Undervisningsministeren fastsætter desuden regler om mål for bestemte klassetrin (trinmål) i de enkelte fag/emner, bortset fra de fag, der kan tilrettelægges over 1 eller 2 år.
Stk. 2. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.
Stk. 3. Undervisningens indhold skal fremgå af skolernes læseplaner, som godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. For fagene i § 5 og § 9, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, skal udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål fremgå af læseplanerne. Undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner.
Stk. 4. Undervisningen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner og problemstillinger, jf. § 5, stk. 1, skal fremme elevernes alsidige udvikling, jf. § 1, stk. 1.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan udsende vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige udvikling, undervisning i tværgående emner og problemstillinger samt vejledende opgavesæt, eksempler på timeplaner m.v.
Kommunalbestyrelsen
§ 40. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde:
1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.
2) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
3) Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
4) Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, eventuel undervisning efter § 5, stk. 5, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisningen m.v.
5) Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed efter § 3, stk. 5 og 6.
6) Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner, jf. § 10, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning efter § 5, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål - og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 4, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål - og indholdsbeskrivelserne.
Stk. 5. Bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-6, samt § 25, stk. 7, § 34, stk. 3, og § 40 a, stk. 2 og 3, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne. Kommunalbestyrelsen kan til skolebestyrelsen delegere beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner, jf. § 50, stk. 7, 1. pkt., og at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 7, 2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt.
Stk. 6. Beslutninger om ansættelse af ledere og lærere træffes, efter at der er indhentet udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse, jf. § 44, stk. 7.
§ 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om
1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, eventuel undervisning efter § 5, stk. 5, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,
2) samarbejdet mellem skole og hjem,
3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
4) arbejdets fordeling mellem lærerne,
5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og
6) skolefritidsordningens virksomhed.
Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget.
Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.
Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til § 3, stk. 5, og fastsætter principper herfor.
Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til § 3, stk. 6, og fastsætter principper herfor.
Stk. 7. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere og lærere, jf. § 40, stk. 6.
Stk. 8. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 9. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene.
Stk. 10. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.
Stk. 11. Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden. Der udarbejdes efter hvert møde et referat, som godkendes af de medlemmer, som har deltaget i mødet. Dagsordenen og referatet gøres med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelige for offentligheden.
Stk. 12. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning.
Stk. 13. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk. 12.
Skolebestyrelsen - Hæfte 6 – afsnit: Læseplaner
UVM 1998
Uddrag af hæftet:
For hvert af folkeskolens fag og obligatoriske emner, skal der foreligge en læseplan, der er godkendt af kommunalbestyrelsen. Det gælder både de fag og emner, skolen skal og kan tilbyde og de fag, som efter kommunalbestyrelsens godkendelse kan tilbydes efter § 9, stk. 7, dvs. valgfag i andre praktisk eller kunstnerisk betonede fag eller emner.
I 1995 udarbejdede ministeriet vejledende læseplaner for alle fag og obligatoriske emner. Som det fremgår, er materialet kun vejledende og dermed ikke bindende for kommunerne. Men det beskriver ministeriets tolkning af fagenes formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Kommunerne kan selv beslutte, om de vil lade de vejledende læseplaner være bindende, eller om de vil godkende lokalt udarbejdede læseplaner.
Når en kommunalbestyrelse har godkendt en læseplan, er den bindende for skolen og dermed for den enkelte lærer.
Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner i de forskellige fag og emner efter § 44, stk. 8. Efter § 40, stk. 3, godkender kommunalbestyrelsen skolernes læseplaner efter forslag fra de enkelte skolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen kan dog vælge, at der skal være den samme læseplan på alle skoler i kommunen og fx vedtage, at det skal være den, ministeriet har udarbejdet.
Loven lægger op til, at initiativet til arbejdet med læseplaner tages på den enkelte skole. Udgangspunktet for dialogen om læseplanerne for de enkelte fag er dels formålene og de centrale kundskabs- og færdighedsområder, dels den læseplan kommunen har vedtaget for faget eller Undervisningsministeriets vejledende læseplan.
Når undervisningens indhold er sat på dagsordenen i skolebestyrelsen, vil et naturligt udgangspunkt for en drøftelse af det ofte være ministeriets vejledende læseplaner. Skolebestyrelsen kan udarbejde et helt eget forslag til læseplaner eller, hvad der er mere normalt, foreslå ændringer i den vejledende læseplan, så den understøtter skolens målsætninger og de principper for undervisningens organisering mv., skolebestyrelsen har vedtaget.
En dialog om læseplanerne og deres indhold kan tilrettelægges på mange måder. En kunne være følgende:
• Skolebestyrelsen beslutter hvert år at sætte fokus på to eller tre af de allerede vedtagne læseplaner. Den beslutter sig for en proces, der sikrer, at både lærerne, skolens leder og skolebestyrelsen opkvalificerer deres viden om fagenes indhold og muligheder i de udvalgte læseplaner.
• Herefter tilrettelægges den følgende proces:
• Skolebestyrelsen udvælger de tre læseplaner, der eventuelt har en nærmere indholdsmæssig sammenhæng, som ønskes taget op til drøftelse i det kommende skoleår.
• Skolelederen sikrer, at pædagogisk råd og de fagudvalg, der er ansvarlige for de fag, de tre læseplaner vedrører, gennemgår de pågældende læseplaner og kommer med forslag til eventuelle ændringer i indhold eller formulering.
• Sideløbende hermed forpligter skolebestyrelsens medlemmer sig til at nærlæse de tre læseplaner. Der suppleres med en arbejdsgruppe, hvor fx to af skolebestyrelsens medlemmer sammen med interesserede kontaktforældre gennemgår læseplanerne og kommer med forslag til eventuelle ændringer.
• Fagudvalget og skolebestyrelsens arbejdsgruppe holder fælles møder under forløbet, og udarbejder et fælles oplæg til de ændringer man ønsker. Ændringerne forelægges først pædagogisk råd og derefter den samlede skolebestyrelse.
• Skolebestyrelsen sender forslagene til kommunalbestyrelsen til godkendelse.
Når der vælges en dialogproces, som beskrevet her, opnås dels en bred debat om indhold, formål og undervisningsmetoder i det pågældende fag. Dels opnår man, at alle involverede har - og ikke mindst føler - et medansvar for den pågældende læseplan, som danner grundlaget for skolens undervisning, hvis den vedtages af kommunalbestyrelsen.
Arbejdet med læseplanerne giver normalt ikke anledning til de store ændringer i de læseplaner, der allerede er vedtaget. Men drøftelserne af læseplanerne giver skolebestyrelsens medlemmer mulighed for at sætte sig grundigt ind i fagenes primære mål samt en forståelse for de rammer, der er sat for undervisningens indhold i de enkelte fag.
LBK nr 998 af 16/08/2010 Gældende
§10 stk. 3
§40 stk. 3
§44 stk. 8
§ 10. Undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i fag og obligatoriske emner efter §§ 5-7 og § 9, stk. 1, 2 og 5. Undervisningsministeren fastsætter desuden regler om mål for bestemte klassetrin (trinmål) i de enkelte fag/emner, bortset fra de fag, der kan tilrettelægges over 1 eller 2 år.
Stk. 2. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.
Stk. 3. Undervisningens indhold skal fremgå af skolernes læseplaner, som godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. For fagene i § 5 og § 9, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, skal udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål fremgå af læseplanerne. Undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner.
Stk. 4. Undervisningen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner og problemstillinger, jf. § 5, stk. 1, skal fremme elevernes alsidige udvikling, jf. § 1, stk. 1.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan udsende vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige udvikling, undervisning i tværgående emner og problemstillinger samt vejledende opgavesæt, eksempler på timeplaner m.v.
Kommunalbestyrelsen
§ 40. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde:
1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.
2) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
3) Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
4) Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, eventuel undervisning efter § 5, stk. 5, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde og specialundervisningen m.v.
5) Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed efter § 3, stk. 5 og 6.
6) Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner, jf. § 10, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning efter § 5, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål - og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 4, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål - og indholdsbeskrivelserne.
Stk. 5. Bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-6, samt § 25, stk. 7, § 34, stk. 3, og § 40 a, stk. 2 og 3, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne. Kommunalbestyrelsen kan til skolebestyrelsen delegere beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner, jf. § 50, stk. 7, 1. pkt., og at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 7, 2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt.
Stk. 6. Beslutninger om ansættelse af ledere og lærere træffes, efter at der er indhentet udtalelse fra vedkommende skolebestyrelse, jf. § 44, stk. 7.
§ 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om
1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, eventuel undervisning efter § 5, stk. 5, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,
2) samarbejdet mellem skole og hjem,
3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
4) arbejdets fordeling mellem lærerne,
5) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og
6) skolefritidsordningens virksomhed.
Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget.
Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.
Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til § 3, stk. 5, og fastsætter principper herfor.
Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til § 3, stk. 6, og fastsætter principper herfor.
Stk. 7. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere og lærere, jf. § 40, stk. 6.
Stk. 8. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 9. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene.
Stk. 10. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.
Stk. 11. Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden. Der udarbejdes efter hvert møde et referat, som godkendes af de medlemmer, som har deltaget i mødet. Dagsordenen og referatet gøres med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelige for offentligheden.
Stk. 12. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning.
Stk. 13. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk. 12.
Skolebestyrelsen - Hæfte 6 – afsnit: Læseplaner
UVM 1998
Uddrag af hæftet:
For hvert af folkeskolens fag og obligatoriske emner, skal der foreligge en læseplan, der er godkendt af kommunalbestyrelsen. Det gælder både de fag og emner, skolen skal og kan tilbyde og de fag, som efter kommunalbestyrelsens godkendelse kan tilbydes efter § 9, stk. 7, dvs. valgfag i andre praktisk eller kunstnerisk betonede fag eller emner.
I 1995 udarbejdede ministeriet vejledende læseplaner for alle fag og obligatoriske emner. Som det fremgår, er materialet kun vejledende og dermed ikke bindende for kommunerne. Men det beskriver ministeriets tolkning af fagenes formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Kommunerne kan selv beslutte, om de vil lade de vejledende læseplaner være bindende, eller om de vil godkende lokalt udarbejdede læseplaner.
Når en kommunalbestyrelse har godkendt en læseplan, er den bindende for skolen og dermed for den enkelte lærer.
Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner i de forskellige fag og emner efter § 44, stk. 8. Efter § 40, stk. 3, godkender kommunalbestyrelsen skolernes læseplaner efter forslag fra de enkelte skolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen kan dog vælge, at der skal være den samme læseplan på alle skoler i kommunen og fx vedtage, at det skal være den, ministeriet har udarbejdet.
Loven lægger op til, at initiativet til arbejdet med læseplaner tages på den enkelte skole. Udgangspunktet for dialogen om læseplanerne for de enkelte fag er dels formålene og de centrale kundskabs- og færdighedsområder, dels den læseplan kommunen har vedtaget for faget eller Undervisningsministeriets vejledende læseplan.
Når undervisningens indhold er sat på dagsordenen i skolebestyrelsen, vil et naturligt udgangspunkt for en drøftelse af det ofte være ministeriets vejledende læseplaner. Skolebestyrelsen kan udarbejde et helt eget forslag til læseplaner eller, hvad der er mere normalt, foreslå ændringer i den vejledende læseplan, så den understøtter skolens målsætninger og de principper for undervisningens organisering mv., skolebestyrelsen har vedtaget.
En dialog om læseplanerne og deres indhold kan tilrettelægges på mange måder. En kunne være følgende:
• Skolebestyrelsen beslutter hvert år at sætte fokus på to eller tre af de allerede vedtagne læseplaner. Den beslutter sig for en proces, der sikrer, at både lærerne, skolens leder og skolebestyrelsen opkvalificerer deres viden om fagenes indhold og muligheder i de udvalgte læseplaner.
• Herefter tilrettelægges den følgende proces:
• Skolebestyrelsen udvælger de tre læseplaner, der eventuelt har en nærmere indholdsmæssig sammenhæng, som ønskes taget op til drøftelse i det kommende skoleår.
• Skolelederen sikrer, at pædagogisk råd og de fagudvalg, der er ansvarlige for de fag, de tre læseplaner vedrører, gennemgår de pågældende læseplaner og kommer med forslag til eventuelle ændringer i indhold eller formulering.
• Sideløbende hermed forpligter skolebestyrelsens medlemmer sig til at nærlæse de tre læseplaner. Der suppleres med en arbejdsgruppe, hvor fx to af skolebestyrelsens medlemmer sammen med interesserede kontaktforældre gennemgår læseplanerne og kommer med forslag til eventuelle ændringer.
• Fagudvalget og skolebestyrelsens arbejdsgruppe holder fælles møder under forløbet, og udarbejder et fælles oplæg til de ændringer man ønsker. Ændringerne forelægges først pædagogisk råd og derefter den samlede skolebestyrelse.
• Skolebestyrelsen sender forslagene til kommunalbestyrelsen til godkendelse.
Når der vælges en dialogproces, som beskrevet her, opnås dels en bred debat om indhold, formål og undervisningsmetoder i det pågældende fag. Dels opnår man, at alle involverede har - og ikke mindst føler - et medansvar for den pågældende læseplan, som danner grundlaget for skolens undervisning, hvis den vedtages af kommunalbestyrelsen.
Arbejdet med læseplanerne giver normalt ikke anledning til de store ændringer i de læseplaner, der allerede er vedtaget. Men drøftelserne af læseplanerne giver skolebestyrelsens medlemmer mulighed for at sætte sig grundigt ind i fagenes primære mål samt en forståelse for de rammer, der er sat for undervisningens indhold i de enkelte fag.
lørdag den 16. oktober 2010
Info- og dialogmøde om PALS på UCC KBH
Hør om erfaringerne fra kommuner, skoler og SFO, som anvender PALS.
Servicestyrelsen inviterer til info- og dialogmøde om PALS d. 16. november 2010 på
Professionshøjskolen UCC, Titangade 11, København N fra 9.30 - 12.00.
Tilmelding
Tilmelding senest d. 9. november 2010 på shy@servicestyrelsen.dk
Yderligere information
www.servicestyrelsen.dk/pals
Programleder Gøye Thorn Svendsen gsv@Servicestyrelsen.dk
PALS-konsulent Dorte Georgsen dge@Servicestyrelsen.dk
PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil og er et evidensbaseret udviklingsprogram for skole og SFO. Programmet styrker børns sociale kompetencer samt forebygger og afhjælper adfærdsproblemer.
PALS:
•sikrer trivsel for børn og voksne
•udvikler lærings- og udviklingsmiljøet i skole og SFO
•skaber mere tid til undervisning
•giver effekt i forebyggelsen af kriminalitet og udvikling af adfærdsproblemer
•udvikler og styrker medarbejdernes kompetencer
Hør om erfaringerne fra kommuner, skoler og SFO'er, som anvender PALS.
Få kendskab til metoder, teoribaggrund og forskningsresultater.
Deltagelse i mødet er gratis og afsluttes med en let frokost.
Kom og mød……
Skoleleder og lærer/tovholder fra en PALS-skole i Danmark
Programleder Gøye Thorn Svendsen, PALS-konsulent Dorte Georgsen og PALS-vejleder Birgitte Andersen, Servicestyrelsen
Målgruppe
Mødet henvender sig til skolechefer, børne- og familiechefer, skoleledere, AKT- og pædagogiske konsulenter, PPR mv.
Servicestyrelsen inviterer til info- og dialogmøde om PALS d. 16. november 2010 på
Professionshøjskolen UCC, Titangade 11, København N fra 9.30 - 12.00.
Tilmelding
Tilmelding senest d. 9. november 2010 på shy@servicestyrelsen.dk
Yderligere information
www.servicestyrelsen.dk/pals
Programleder Gøye Thorn Svendsen gsv@Servicestyrelsen.dk
PALS-konsulent Dorte Georgsen dge@Servicestyrelsen.dk
PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil og er et evidensbaseret udviklingsprogram for skole og SFO. Programmet styrker børns sociale kompetencer samt forebygger og afhjælper adfærdsproblemer.
PALS:
•sikrer trivsel for børn og voksne
•udvikler lærings- og udviklingsmiljøet i skole og SFO
•skaber mere tid til undervisning
•giver effekt i forebyggelsen af kriminalitet og udvikling af adfærdsproblemer
•udvikler og styrker medarbejdernes kompetencer
Hør om erfaringerne fra kommuner, skoler og SFO'er, som anvender PALS.
Få kendskab til metoder, teoribaggrund og forskningsresultater.
Deltagelse i mødet er gratis og afsluttes med en let frokost.
Kom og mød……
Skoleleder og lærer/tovholder fra en PALS-skole i Danmark
Programleder Gøye Thorn Svendsen, PALS-konsulent Dorte Georgsen og PALS-vejleder Birgitte Andersen, Servicestyrelsen
Målgruppe
Mødet henvender sig til skolechefer, børne- og familiechefer, skoleledere, AKT- og pædagogiske konsulenter, PPR mv.
lørdag den 11. september 2010
Thomas Aastrup Rømers 30 gode råd til læreren
Disse råd er til lærere. Til gengæld er de ikke for klasserumsledere, psykologer, embedsmænd, kommunikationsmedarbejdere, socialpædagoger, kommunale servicemedarbejdere, konsulenter, læringsdesignere, forskere eller velfærdsarbejdere.
1. Følg ikke en disposition og lav helst heller ikke nogen. Undervisningen skal udvikle sig med stoffet og de involveredes spørgsmål. Undervisning er en myldrende bevægelse.
2. Forbered dig heller ikke særligt meget (sæt måske en blomst på bordene). Læs blot det samme som eleverne. Undervisningens indhold viser sig herudfra. Det kommer ikke fra en forberedt lærer, men bliver til i diskussion mellem undervisningens deltagere. Undervisning er offentlig forberedelse.
3. Lær ikke nogen at reflektere - det er en kompetence, der eroderer karakteren. Lær folk at tænke. Lær dem det ved at vise det.
4. Kundskaber skal læres udenad. Kundskaber er kulturens yderside. De kan ikke forklares. De må læres. En tiårig skal kunne alle store danske byer, større åer, søer og så videre. En tolvårig skal kunne det tilsvarende med de europæiske stednavne. Detaljerne er et statsanliggende. Kundskaber bør primært knyttes til danske og europæiske forhold.
5. Tal forholdsvist uforståeligt. Det vil være mest i overensstemmelse med virkeligheden. Verden er ikke gjort af ord og deres ting, men af ord, og det som ordet udelukker. Det forståelige (ordet) og det uforståelige (det, som er udelukket, altså det uden navn) hænger uløseligt sammen. Virkeligheden viser sig ikke i »x er sådan«, men i »x er ikke sådan, men sådan«. I forskellens og polemikkens form. Det forståelige, altså »x er sådan«, er derfor kun halvdelen. Hvorfor undervise i halvdelen? Så hellere være forholdsvis uforståelig. Du skal altså ikke formidle, men udtrykke dig som en kunstner, det vil sige forholdsvist uforståeligt.
6. Minimer forklaringer. Forklaringer gør oftest eleverne og de studerende dummere, end de er i forvejen (pludselig er de jo nogen, der har brug for en forklaring), og man glemmer, at eleven er en intelligent vilje. Desuden ledsages forklaringer ofte af et »har du forstået?« Opfat det som et mareridt, hvis eleven svarer ja til det. Hvis du endelig skal forklare noget, så bed eleven om at fortælle, hvorfor han ikke har forstået, og responder uden forklaringer på hans ytring.
7. Hold elevernes opmærksomhed på tingene selv. Udryd alle lærebøger, der forestiller at tale klart og forståeligt ud fra en eller anden abstrakt ansigtsløshed (det er de fleste). De hæmmer opmærksomheden. Læs i stedet bøger, hvor forfatteren har tænkt eller gjort noget selv. En, som har noget at fortælle og intet at forklare. Alting har et ansigt.
8. Tag ikke udgangspunkt i børnenes erfaringer eller behov. Konsekvensen af reformpædagogik er, at uddannelse bliver privat og biologisk. Din opgave er ikke at opdrage menneskeunger. Din opgave er at beskytte den vestlige og nationale offentlige samtale om de tre bekendte ubekendte: Naturen, tænkningen og Jesu liv.
9. Vis en eller anden grad af ubehag, hvis børnene siger det samme som dig eller som hinanden (undtagen i forbindelse med kundskaber og nationale sange). Hold øje med, om de siger noget forskelligt, og hvad forskellen kan blive til. Når de siger noget forskelligt, så henvend dig som ligemand (her er forklaringer helt forbudte).
10. Nær følelser for stoffet og for det, barnet kan blive til i nationens frie offentlige liv. En lærer elsker sit stof (lig fortiden) og sine børns (og nationens) fremtid.
11. Lær børnene at sige De. Det understreger, at vi er væk fra familien og arbejdslivet. Påfør også gerne børnene en smuk uniform, så de kan adskille sig fra hinanden i tale.
12. Forvent et praksischok. Hvis det ikke kommer, så klag til læreruddannelsesstedet.
13. Vær meget mistænksom, hvis du får gode evalueringer eller scorer højt i tilfredshedsundersøgelser. Det siger ikke noget om dig, men kun om dem, der evaluerer. Lyt kun til kritik udtrykt i sandhed. Kun fra interesserede, som ingen metoder bruger, som har et navn, og som kan kigge opmærksomt på tingene.
14. Vær også mistænksom over for metoder, der har evidensbaseret effekt (men orienter dig). Metoder, der har evidensbaseret effekt, er ikke pædagogiske, fordi deres effekt kun kan måles, når metoderne er løsrevet fra elev, lærer og kultur. Pædagogik virker ikke på samme måde som en medicin, men ligesom når en person »virker i samfundet«. Pædagogik er virksom - den myldrer.
15. Tro at du ved noget, men vid, at det kun er tro. Du ved, at du tror, de andre (erhvervslivet, kommunikationsafdelingerne og kommunerne) tror, at de ved. Det gør hele forskellen, der berettiger din uforståelige autoritet. Hvis de andre fremturer, så smil forlegent eller brug din kritiske fornuft offentligt.
16. Forbered ikke til det kommende arbejdsliv. Kompetencer nedbryder uddannelsens kvalitet. Kompetencer kan eleverne og de studerende lære andre steder - ikke i skolen. Skolen skal ikke forberede til en globaliseret et eller andet eller til et moderne arbejdsliv. Skolen forbereder til frihed, og det er det modsatte af kompetencer (som er evnen til at tilpasse sig bestemte situationer uanset deres værdi).
17. Stol ikke på de nye monarkier. Du ved: Kontrakter på alle forvaltningsniveauer, incitamentsstrukturer, loyalitetsløfter, smarte slogans (verdens bedste til dit og dat), fine konvolutter, kommunikationsafdelinger og managementsprog. Deres mål er ensretning og effektivitet. Ødelæg disse monarkier med sandhed. Alt, hvad det kræver, er lidt mod og en anelse selvbeherskelse. Skoler og uddannelsessteder er ved at dø i en blanding af neoliberal og reformpædagogisk korpsånd, og det er snart umuligt at møde en interessant kritik fra folk, der er ansat i disse monarkier. Du er der ikke for monarkierne. Du er der for at beskytte vores fælles verden, og monarkierne gør alt for at nedbryde den fælles verden.
18. Forbyd næsten al teknologi på skolen (se punkt 19). Elever skal lære at tænke, bevæge sig og tale. De skal ikke sms'e, chatte, surfe, spille eller opsøge leksika med begrænset lødighed.
19. Udryd projektarbejde i den nuværende form, som er en kombination af metoderytteri og udvekslinger mellem lige uvidende. Rigtigt projektarbejde foregår i udvekslingen mellem samfundets virkelige og potentielle sociale praksisser (her må man godt bruge teknologi) og ikke i et grupperum med lejlighedsvise besøg af en lærer, der »tjekker«, om man følger den rigtige metode. Adjø til 1980'er-versionen af 1970'erne.
20. Vær på vagt, når du er ansat på en kommunal skole. De er alt for optaget af at spare penge, yde velfærdsservice og af at forsørge en kommunikationsafdeling, der skal formidle centralistiske værdier. Du risikerer derfor at blive nærig, bureaukratisk, rettighedsorienteret og underdanig. Du ophører med andre ord med at være lærer. Desuden er disse organisationer til fals for alle mulige fikse evidensbaserede ideer.
21. Tal sandhed over for din overordnede. Det giver de dårligste evalueringer (Sokrates blev henrettet). Desuden er den (altså sandheden) uforståelig alligevel.
22. Spil musik hver dag, men kun musik, som børn i dag ikke kender, og syng ikke nyere sange i undervisningstiden.
23. Sørg for at alle unge, før de bliver 17 år, behersker et håndværk, et musikinstrument og en idrætsgren.
24. Etabler og støt op om et omfattende socialt og kulturelt liv på skolen med velgørenhed, sociale og kunstneriske aktiviteter, naturlejre, koncerter, udstillinger og offentlig kappestrid. Drop i stedet frikvartererne. Skole er i forvejen fri tid (jævnfør det græske Schole = Fri tid, altså fri fra arbejde). Nedlæg også skolefritidsordningerne. Pædagogik er ikke en »ordning«.
25. Forældre bør orienteres, men bør kun inddrages, i det omfang læreren finder det nyttigt.
26. Overgreb og ukvemsord mod lærere er værre end ditto mod politiet, og de bør straffes hårdt og prompte. Politiet beskytter blot vores kroppe og private ejendom. Læreren beskytter vores offentlige verden.
27. Vær venlig og interesseret i alt, hvad eleverne fortæller. Spørg også om de er enige i fredagens X-faktor-afgørelse, og hvad de synes om Liverpools seneste kamp. Vær i det hele taget et ordentligt menneske (selvom det ikke har noget med uddannelse at gøre).
28. Indfør ti minutters fuldstændig tavshed hver dag. Man må ikke falde i søvn.
29. Hav ingen mål på forhånd. Hvis du alligevel har mål, så skal de være uklare. Kig i stedet efter pejlemærker i din omgang med eleven og stoffet og nationens frie liv. Hold øje med, hvad der kommer til syne.
30. Eleverne skal ikke lære at lære. De skal lære at møde virkeligheden med tænksomhed, sympati, karakter og opmærksomme sanser. Og de skal lære at fortælle (på alle mulige måder) alle om dette mødes karakter og betydning.
1. Følg ikke en disposition og lav helst heller ikke nogen. Undervisningen skal udvikle sig med stoffet og de involveredes spørgsmål. Undervisning er en myldrende bevægelse.
2. Forbered dig heller ikke særligt meget (sæt måske en blomst på bordene). Læs blot det samme som eleverne. Undervisningens indhold viser sig herudfra. Det kommer ikke fra en forberedt lærer, men bliver til i diskussion mellem undervisningens deltagere. Undervisning er offentlig forberedelse.
3. Lær ikke nogen at reflektere - det er en kompetence, der eroderer karakteren. Lær folk at tænke. Lær dem det ved at vise det.
4. Kundskaber skal læres udenad. Kundskaber er kulturens yderside. De kan ikke forklares. De må læres. En tiårig skal kunne alle store danske byer, større åer, søer og så videre. En tolvårig skal kunne det tilsvarende med de europæiske stednavne. Detaljerne er et statsanliggende. Kundskaber bør primært knyttes til danske og europæiske forhold.
5. Tal forholdsvist uforståeligt. Det vil være mest i overensstemmelse med virkeligheden. Verden er ikke gjort af ord og deres ting, men af ord, og det som ordet udelukker. Det forståelige (ordet) og det uforståelige (det, som er udelukket, altså det uden navn) hænger uløseligt sammen. Virkeligheden viser sig ikke i »x er sådan«, men i »x er ikke sådan, men sådan«. I forskellens og polemikkens form. Det forståelige, altså »x er sådan«, er derfor kun halvdelen. Hvorfor undervise i halvdelen? Så hellere være forholdsvis uforståelig. Du skal altså ikke formidle, men udtrykke dig som en kunstner, det vil sige forholdsvist uforståeligt.
6. Minimer forklaringer. Forklaringer gør oftest eleverne og de studerende dummere, end de er i forvejen (pludselig er de jo nogen, der har brug for en forklaring), og man glemmer, at eleven er en intelligent vilje. Desuden ledsages forklaringer ofte af et »har du forstået?« Opfat det som et mareridt, hvis eleven svarer ja til det. Hvis du endelig skal forklare noget, så bed eleven om at fortælle, hvorfor han ikke har forstået, og responder uden forklaringer på hans ytring.
7. Hold elevernes opmærksomhed på tingene selv. Udryd alle lærebøger, der forestiller at tale klart og forståeligt ud fra en eller anden abstrakt ansigtsløshed (det er de fleste). De hæmmer opmærksomheden. Læs i stedet bøger, hvor forfatteren har tænkt eller gjort noget selv. En, som har noget at fortælle og intet at forklare. Alting har et ansigt.
8. Tag ikke udgangspunkt i børnenes erfaringer eller behov. Konsekvensen af reformpædagogik er, at uddannelse bliver privat og biologisk. Din opgave er ikke at opdrage menneskeunger. Din opgave er at beskytte den vestlige og nationale offentlige samtale om de tre bekendte ubekendte: Naturen, tænkningen og Jesu liv.
9. Vis en eller anden grad af ubehag, hvis børnene siger det samme som dig eller som hinanden (undtagen i forbindelse med kundskaber og nationale sange). Hold øje med, om de siger noget forskelligt, og hvad forskellen kan blive til. Når de siger noget forskelligt, så henvend dig som ligemand (her er forklaringer helt forbudte).
10. Nær følelser for stoffet og for det, barnet kan blive til i nationens frie offentlige liv. En lærer elsker sit stof (lig fortiden) og sine børns (og nationens) fremtid.
11. Lær børnene at sige De. Det understreger, at vi er væk fra familien og arbejdslivet. Påfør også gerne børnene en smuk uniform, så de kan adskille sig fra hinanden i tale.
12. Forvent et praksischok. Hvis det ikke kommer, så klag til læreruddannelsesstedet.
13. Vær meget mistænksom, hvis du får gode evalueringer eller scorer højt i tilfredshedsundersøgelser. Det siger ikke noget om dig, men kun om dem, der evaluerer. Lyt kun til kritik udtrykt i sandhed. Kun fra interesserede, som ingen metoder bruger, som har et navn, og som kan kigge opmærksomt på tingene.
14. Vær også mistænksom over for metoder, der har evidensbaseret effekt (men orienter dig). Metoder, der har evidensbaseret effekt, er ikke pædagogiske, fordi deres effekt kun kan måles, når metoderne er løsrevet fra elev, lærer og kultur. Pædagogik virker ikke på samme måde som en medicin, men ligesom når en person »virker i samfundet«. Pædagogik er virksom - den myldrer.
15. Tro at du ved noget, men vid, at det kun er tro. Du ved, at du tror, de andre (erhvervslivet, kommunikationsafdelingerne og kommunerne) tror, at de ved. Det gør hele forskellen, der berettiger din uforståelige autoritet. Hvis de andre fremturer, så smil forlegent eller brug din kritiske fornuft offentligt.
16. Forbered ikke til det kommende arbejdsliv. Kompetencer nedbryder uddannelsens kvalitet. Kompetencer kan eleverne og de studerende lære andre steder - ikke i skolen. Skolen skal ikke forberede til en globaliseret et eller andet eller til et moderne arbejdsliv. Skolen forbereder til frihed, og det er det modsatte af kompetencer (som er evnen til at tilpasse sig bestemte situationer uanset deres værdi).
17. Stol ikke på de nye monarkier. Du ved: Kontrakter på alle forvaltningsniveauer, incitamentsstrukturer, loyalitetsløfter, smarte slogans (verdens bedste til dit og dat), fine konvolutter, kommunikationsafdelinger og managementsprog. Deres mål er ensretning og effektivitet. Ødelæg disse monarkier med sandhed. Alt, hvad det kræver, er lidt mod og en anelse selvbeherskelse. Skoler og uddannelsessteder er ved at dø i en blanding af neoliberal og reformpædagogisk korpsånd, og det er snart umuligt at møde en interessant kritik fra folk, der er ansat i disse monarkier. Du er der ikke for monarkierne. Du er der for at beskytte vores fælles verden, og monarkierne gør alt for at nedbryde den fælles verden.
18. Forbyd næsten al teknologi på skolen (se punkt 19). Elever skal lære at tænke, bevæge sig og tale. De skal ikke sms'e, chatte, surfe, spille eller opsøge leksika med begrænset lødighed.
19. Udryd projektarbejde i den nuværende form, som er en kombination af metoderytteri og udvekslinger mellem lige uvidende. Rigtigt projektarbejde foregår i udvekslingen mellem samfundets virkelige og potentielle sociale praksisser (her må man godt bruge teknologi) og ikke i et grupperum med lejlighedsvise besøg af en lærer, der »tjekker«, om man følger den rigtige metode. Adjø til 1980'er-versionen af 1970'erne.
20. Vær på vagt, når du er ansat på en kommunal skole. De er alt for optaget af at spare penge, yde velfærdsservice og af at forsørge en kommunikationsafdeling, der skal formidle centralistiske værdier. Du risikerer derfor at blive nærig, bureaukratisk, rettighedsorienteret og underdanig. Du ophører med andre ord med at være lærer. Desuden er disse organisationer til fals for alle mulige fikse evidensbaserede ideer.
21. Tal sandhed over for din overordnede. Det giver de dårligste evalueringer (Sokrates blev henrettet). Desuden er den (altså sandheden) uforståelig alligevel.
22. Spil musik hver dag, men kun musik, som børn i dag ikke kender, og syng ikke nyere sange i undervisningstiden.
23. Sørg for at alle unge, før de bliver 17 år, behersker et håndværk, et musikinstrument og en idrætsgren.
24. Etabler og støt op om et omfattende socialt og kulturelt liv på skolen med velgørenhed, sociale og kunstneriske aktiviteter, naturlejre, koncerter, udstillinger og offentlig kappestrid. Drop i stedet frikvartererne. Skole er i forvejen fri tid (jævnfør det græske Schole = Fri tid, altså fri fra arbejde). Nedlæg også skolefritidsordningerne. Pædagogik er ikke en »ordning«.
25. Forældre bør orienteres, men bør kun inddrages, i det omfang læreren finder det nyttigt.
26. Overgreb og ukvemsord mod lærere er værre end ditto mod politiet, og de bør straffes hårdt og prompte. Politiet beskytter blot vores kroppe og private ejendom. Læreren beskytter vores offentlige verden.
27. Vær venlig og interesseret i alt, hvad eleverne fortæller. Spørg også om de er enige i fredagens X-faktor-afgørelse, og hvad de synes om Liverpools seneste kamp. Vær i det hele taget et ordentligt menneske (selvom det ikke har noget med uddannelse at gøre).
28. Indfør ti minutters fuldstændig tavshed hver dag. Man må ikke falde i søvn.
29. Hav ingen mål på forhånd. Hvis du alligevel har mål, så skal de være uklare. Kig i stedet efter pejlemærker i din omgang med eleven og stoffet og nationens frie liv. Hold øje med, hvad der kommer til syne.
30. Eleverne skal ikke lære at lære. De skal lære at møde virkeligheden med tænksomhed, sympati, karakter og opmærksomme sanser. Og de skal lære at fortælle (på alle mulige måder) alle om dette mødes karakter og betydning.
torsdag den 9. september 2010
Læsepris til læsekonsulent Lillian Byrialsen
I Norddjurs kommune er der udarbejdet en handleplan for læsning. Den blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i marts 2009. Handleplanen har til formål at styrke alle elevers læsefærdigheder, og at styrke den forebyggende indsats for elever i risiko for at få læsevanskeligheder. I foråret 2009 arbejder en gruppe skoleledere med at skitsere en iværksættelsesplan for handleplanen for læsning.
Læsekonsulent Lillian Byrialsen modtog Undervisningsministeriets Læsepris 2010 for sit uddannelsesforløb og arbejde i Norddjurs Kommune. Hun har vist, hvordan teori og praksis kan gå hånd i hånd og udmøntes i en eksemplarisk praksis.
Undervisningsminister Tina Nedergaard overrakte prisen på Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant, i København.
”Læsning er grundlaget for at lære i alle fag, og vi kan nå langt med at styrke læsningen ved at lære af hinandens gode eksempler. Lillian Byrialsens arbejde viser betydningen af faglige ildsjæle i kommunerne, og hvordan deres viden og engagement kan tjene til inspiration for undervisere, specialundervisere og kommunale administratorer og bidrage til, at sammenhængen mellem forskning og praksis styrkes,” siger ministeren.
Lillian Byrialsen har arbejdet som læsekonsulent i Norddjurs Kommune i tre år. Her har hun blandt andet været med til at oprette et læse-sprogcenter – et helhedsorienteret tilbud for elever med læsevanskeligheder på mellemtrinet og i udskolingen.
Lillian Byrialsen har også været primus motor for udvikling af en kommunal handlingsplan for læsning i fagene, der aktivt inddrager faglærerne. Hun har igangsat et projekt om ordblindhed i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og samlet skolens læsevejledere i et netværk.
Hent Norddjurs kommunes Handleplan for læsning
Læsekonsulent Lillian Byrialsen modtog Undervisningsministeriets Læsepris 2010 for sit uddannelsesforløb og arbejde i Norddjurs Kommune. Hun har vist, hvordan teori og praksis kan gå hånd i hånd og udmøntes i en eksemplarisk praksis.
Undervisningsminister Tina Nedergaard overrakte prisen på Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant, i København.
”Læsning er grundlaget for at lære i alle fag, og vi kan nå langt med at styrke læsningen ved at lære af hinandens gode eksempler. Lillian Byrialsens arbejde viser betydningen af faglige ildsjæle i kommunerne, og hvordan deres viden og engagement kan tjene til inspiration for undervisere, specialundervisere og kommunale administratorer og bidrage til, at sammenhængen mellem forskning og praksis styrkes,” siger ministeren.
Lillian Byrialsen har arbejdet som læsekonsulent i Norddjurs Kommune i tre år. Her har hun blandt andet været med til at oprette et læse-sprogcenter – et helhedsorienteret tilbud for elever med læsevanskeligheder på mellemtrinet og i udskolingen.
Lillian Byrialsen har også været primus motor for udvikling af en kommunal handlingsplan for læsning i fagene, der aktivt inddrager faglærerne. Hun har igangsat et projekt om ordblindhed i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og samlet skolens læsevejledere i et netværk.
Hent Norddjurs kommunes Handleplan for læsning
onsdag den 8. september 2010
Interaktivt undervisningsmateriale
Internetforlaget Clio Online har med det interaktive undervisningsmateriale www.danskhistorie.dk skabt et inspirerende og moderne undervisningsmateriale til brug for historie og danskundervisningen. Clio Online er et internetforlag, der udgiver digitale undervisningsmidler til grundskolen og gymnasiet. Firmaet ønsker at levere digitale undervisningsmaterialer af høj kvalitet.
Portalen danskhistorie.dk indeholder hovedlinjerne i den danske historie med tilhørende billeder, quizzer, lyd- og videoklip, aktuelle temaer samt forslag til diverse undervisningsforløb.
Artiklerne på danskhistorie.dk er skrevet i to udgaver. Den svære udgave er henvendt til elever i 7.-9. klasse, mens den lette version er henvendt til elever i 3.-6. klasse. Alle artikler begynder med et kort resumé, hvor artiklens hovedpunkter skitseres for at give eleverne et kort overblik over emnet. Selve indholdet i artiklerne er bygget op omkring nogle få væsentlige pointer om det pågældende emne omtalt i mindre afsnit. Imellem disse mindre afsnit løber en tydelig ”rød tråd”, der binder teksten sammen, og samtidig støtter elevernes sammenhængsforståelse.
Læreren har muligheden for at benytte sig af en række quizzer, som er gode at bruge i evalueringssammenhænge. Øverst på siden kan man finde oversigt over de forskellige historiske tidsperioder og det er nemt at skabe sig et historisk overblik. Et seriøst og gennemført digitalt undervisningsmateriale som givet vil afløse den slidte historiebog i skoletasken.
mandag den 23. august 2010
Styrkelse af Folkeskolen
Folkeskolen skal styrkes gennem moderne ledelse, velholdte skoler, forældresamarbejde og fællesskab i klasserne.
Danske og internationale forskere har påvist 11 forhold, der har betydning for elevernes læring i grundskolen og som politikere, skoleledere og lærere har mulighed for at ændre på. Alle er enige om at folkeskolen skal være bedre, nu har DPU ved Aarhus Universitet kommet med en rapport med konkrete forslag til hvordan folkeskolen kan forberedes på væsentlige på punkter.
"Denne undersøgelse har kortlagt de forhold, der har betydning for elevernes præstationer. Forskningen har i alt set på 22 forhold og vi har i denne undersøgelse påvist, at 11 forhold er af betydning. Derfor danner undersøgelsen et godt og solidt grundlag for skoleforvaltninger, skoleledere og for lærere for at lægge en strategi for systematisk at forbedre elevpræstationer ude i skolerne," siger professor Sven Erik Nordenbo, der er direktør i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og leder af undersøgelsen.
Fakta om undersøgelsen og om metoden
Undersøgelsen "Input, Process, and Learning in primary and lower secondary schools. A systematic review carried out for The Nordic Indicator Workgroup (DNI)" er bestilt af Nordisk Evalueringsnetværk.
Forskerne har set på alle nationale og internationale studier fra 1990 til 2008 og har valgt de undersøgelser ud, hvor der er en kombination af to eller flere faktorer. Når man rapporterer om flere forhold, kan man se hvilke forhold, der er signifikante og hvilke forhold, der ikke er. Sandsynligheden for, at forskerne har peget på de rigtige faktorer bliver dermed langt større, end hvis de havde opgjort det ud fra enkeltfaktorundersøgelser.
Læs artiklen på Information.dk
http://www.information.dk/241725
Besøg DPU
http://dpu.dk/site.aspx?p=6641&newsid1=10892
Hent rapporten på engelsk:
http://www.dpu.dk/everest/Publications/Udgivelser/Clearinghouse/20100809155900/CurrentVersion/SR5-FinalVersion-15.06.2010.pdf
Danske og internationale forskere har påvist 11 forhold, der har betydning for elevernes læring i grundskolen og som politikere, skoleledere og lærere har mulighed for at ændre på. Alle er enige om at folkeskolen skal være bedre, nu har DPU ved Aarhus Universitet kommet med en rapport med konkrete forslag til hvordan folkeskolen kan forberedes på væsentlige på punkter.
"Denne undersøgelse har kortlagt de forhold, der har betydning for elevernes præstationer. Forskningen har i alt set på 22 forhold og vi har i denne undersøgelse påvist, at 11 forhold er af betydning. Derfor danner undersøgelsen et godt og solidt grundlag for skoleforvaltninger, skoleledere og for lærere for at lægge en strategi for systematisk at forbedre elevpræstationer ude i skolerne," siger professor Sven Erik Nordenbo, der er direktør i Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og leder af undersøgelsen.
Fakta om undersøgelsen og om metoden
Undersøgelsen "Input, Process, and Learning in primary and lower secondary schools. A systematic review carried out for The Nordic Indicator Workgroup (DNI)" er bestilt af Nordisk Evalueringsnetværk.
Forskerne har set på alle nationale og internationale studier fra 1990 til 2008 og har valgt de undersøgelser ud, hvor der er en kombination af to eller flere faktorer. Når man rapporterer om flere forhold, kan man se hvilke forhold, der er signifikante og hvilke forhold, der ikke er. Sandsynligheden for, at forskerne har peget på de rigtige faktorer bliver dermed langt større, end hvis de havde opgjort det ud fra enkeltfaktorundersøgelser.
Læs artiklen på Information.dk
http://www.information.dk/241725
Besøg DPU
http://dpu.dk/site.aspx?p=6641&newsid1=10892
Hent rapporten på engelsk:
http://www.dpu.dk/everest/Publications/Udgivelser/Clearinghouse/20100809155900/CurrentVersion/SR5-FinalVersion-15.06.2010.pdf
Abonner på:
Opslag (Atom)